• Det koster at smide sit kemiaffald i Afrika

    Udgivet den 25. juli 2010 Henrik Pedersen 1 kommentar

    I 2006 dumpede skibet Probo Koala sit kemikalieaffald på Elfenbenskysten. Det stærkt forgiftende slam blev spredt ukontrolleret i byen Abidjan. Som direkte konsekvens døde 16 mennesker og tusinder blev indlagt med svære symptomer på forgiftning. Selskabet bag skibet, Trafigura har fastholdt sin uskyldighed.

    Nu har retten i Amsterdam fældet dom over selskabet. Skibets kaptajn fik en dom på 5 måneder og selskabet skal betale en million euro i erstatning. Det er godt at Trafigura ikke får lov til at løbe fra deres ansvar, alt andet havde været helt urimeligt i lyset af de svære ødelæggelser svinestregen medførte for de lokale i Abidjan.

    Nu sidder mange nok og tænker at det var billigt sluppet, MEN denne dom er kun begyndelsen. Ansvarsplaceringen og erstatningsansvaret overfor de mange ofre for dumpningen var ikke omfattet af denne sag. Greenpeace indledte sidste år arbejdet for at få appelretten i Haag til at fastslå dette ansvar og blandt andet få det endelige ansvar placeret, få informeret lokalbefolkningen om hvad den blev eksponeret for i slammet og udbetalt ordentlige erstatninger til ofrene.

    Sagen er slet ikke slut for Greenpeace.

  • Status efter tre måneders olievanvid!

    Udgivet den 20. juli 2010 Hanne Lyng Winter 1 kommentar

    I dag er det tre måneder siden at BPs boreplatform Deepwater Horizon sprang, for to dage senere at synke ned på bunden af den Mexicanske Golf. 11 mennesker døde, og der er siden fosset mere end 500 millioner liter olie ud i golfen.

    Der strømmer i skrivende stund ingen olie du i den Mexicanske Golf, men det betyder bestemt ikke at vi på denne tre månedsdag skal fejre BP. Tværtimod. Hvad vi kan bruge dagen til, er at gøre status over dele af hele denne ulykkelige historie.

    Status er, at olien allerede har haft store konsekvenser for dyr, natur og mennesker i og omkring den Mexicanske Golf, og vil få det mange år fremover.

    BP spredt 7 millioner liter af opløsningsmidlet Corexit, der ikke bare er giftigt, men faktisk mere giftigt end andre opløsningsmidler på markedet.

    BP har i en storstile indsats været på tur rundt i det sydlige USA og tilbudt forskere at forske i de konsekvenser, der er på grund af olien. Problemet er bare, at hvis man arbejder for BP, så må man ikke diskuterer sine resultater med andre, og man må heller ikke offentliggøre sine resultater de første tre år! I den forbindelse kan jeg dog lige nævne at Greenpeace i begyndelsen af august sender et skib til området, for i samarbejde med uafhængige forskere at dokumentere konsekvenserne af oliekatastrofen.

    35 % af den Mexicanske golf er lukket for fiskeri.

    Og sidst med ikke mindst at i jagten på hurtig profit så BP stort på sikkerheden, med dette katastrofale olieudslip til følge.

    Jeg befinder mig lige nu i det sydlige USA, og i dag besøgte jeg Institute for Marine Mammal Studies. De har siden oliekatastrofen været hovedansvarlige for at rengøre olieindsmurte delfiner og skildpadder, samt obducere døde dyr for at finde ud af hvad de var døde af.

    Jeg talte med Moby A. Solangi, der er direktør for stedet. Han kunne fortælle, at antallet af døde skildpadder, der bliver bragt ind, er over tidoblet siden oliekatastrofen begyndte.
    Siden oliekatastrofen indtraf, er 472 skildpadder fundet døde. Derudover er der blevet fundet 154 skildpadder der var smurt ind i olie.

    Moby A. Solangi kunne dog fortælle, at disse tal højest sandsynligt er meget langt fra de virkelige tal. For langt størstedelen af de områder, hvor skildpadderne skyller op, er svært fremkommelige, og dermed er der lille sandsynlighed for, at de døde dyr nogensinde bliver fundet, og dermed tælles med i statistikken.

    Man kan stadig ikke med sikkerhed sige, hvad der var årsag til ulykken på boreplatformen DeepwaterHorizon, men en ting kan jeg sige med sikkerhed. Så længe der bores efter olie på havet vil vi se sådanne ulykker som vi lige nu oplever i den Mexicanske Golf, med tusindvis af døde fugle, delfiner og skildpadder som konsekvens.

    Her er det ikke kun BP, der er skurken. Skurken er alle de regeringer og ledere, der tillader olieboringer og de regeringer og leder, der ikke arbejder målrettet for at for at vi bliver uafhængige af fossile brændsler.

    Kun ved at omstille til vedvarende energikilder kan vi redde vores havmiljø fra en ny Deepwater katastrofe og bremse klimaforandringer.

  • Den næste Deepwater Horizon

    Udgivet den 18. juli 2010 Hanne Lyng Winter 1 kommentar

    Det er midlertidigt lykkedes at stoppe olien fra at strømme ud i den mexicanske golf. Men der er altså udelukkende tale om et midlertidigt stop, og der er endnu ingen, der kan sige, hvornår olieudslippet kan stoppes endeligt.

    Hvad man derimod kan sige noget om, er de ufattelige skader, som BP’s sløseri med sikkerheden og BP’s stort set manglende beredskabsplan har betydet for dyrelivet i den Mexicanske Golf og for de mennesker, der lever her.
    Fiskeriet er lukket, tusindvis af mennesker står uden arbejde, døde fugle og skildpadder skyller op på strandene og store vådområde og mangroveskove risikere helt at forsvinde.
    Jeg befinder mig lige nu i Gulfport, Mississippi, en af de stater, der er blevet ramt af olien fra BP’s løbske oliebrønd.
    I går da vi sejlede ud på havet, sprang delfinerne omkring os. Under normale omstændigheder ville det syn have spredt glæde, men nu var det anderledes. For vi vidste, og kunne se, at vandet var fyldt med olie.
    I skrivende stund bores der efter olie vest for Grønland i den sydlige Baffin bugt. I Baffin-bugten lever der narhvaler, hvidhvaler, hvalrosser, sæler, utallige fisk og fugle, og i den nordlige del af Baffin bugten er der også isbjørne.

    Kommer disse dyr også til at svømme i olie i fremtiden ligesom delfinerne i den Mexicanske Golf? Vil den næste Deepwater Horizon-katastrofe ske ved Grønland?
    Meldingerne fra myndighederne er, at den bedste teknologi anvendes for at undgå uheld. Men samtidig skriver myndighederne også, at denne teknologi anvendes for at minimere risikoen for uheld. Og det er  jo netop det, der er pointen. Der vil altid være en risiko, når man borer efter olie.

    Efterfølgende transport af olie væk fra Grønland vil også være farlig for naturen. Folk med stor erfaring i søfart i de grønlandske farvande kalder det en ”kæmpe havmiljørisiko”  at sejle med olie i disse farvande.
    Risikoen for en oliekatastrofe ved Grønland og i Arktis som sådan er simpelthen alt for stor til, at det på nogen måde kan forsvares at bore efter olie der. Derfor må Arktis fredes med det samme. Vi må ikke løbe den risiko med havets natur!

    BP tester i skrivende stund trykket i brønden. Et for lavt tryk kan i værste fald betyde at brønden er i stykker, hvilket kan betyde, at en endelig forsegling kan blive svær at udføre. Indtil videre fortsætter testene i yderligere 24 timer.

  • En ny regnbue på vej

    Udgivet den 17. juli 2010 Sune Scheller 1 kommentar

    I lørdags var det 25 årsdagen for bombningen af Rainbow Warrior. Der var imidlertid også glædelige begivenheder den dag. I Gdansk i Polen er Greenpeace i øjeblikket ved at bygge det skib, der skal være arvtager fra Rainbow Warrior II. I lørdags blev der traditionen tro afholdt køllægning i Maritim Shipyard for den nye Rainbow Warrior III, hvilket blev fejret med en lille ceremoni.

    Greenpeace Internationale generalsekretær, Kumi Naido, placerer en mønt i kølen på den nye Rainbow Warrior

    Greenpeace Internationals generalsekretær, Kumi Naido, placerer en mønt i kølen på den nye Rainbow Warrior

    Den nuværende Rainbow Warrior har snart udtjent sin pligt. Efter 52 år på søen, hvoraf 21 af dem har været for Greenpeace, er Rainbow Warrior II nu pensionsmoden. Men en regnbue kan ikke sænkes (eller ophugges), så arvingen er på vej.

    3D tegning af den nye Rainbow Warrior III

    3D tegning af den nye Rainbow Warrior III

    Selvom den anden Rainbow Warrior blev ombygget, da Greenpeace købte skibet i 1989, så er Rainbow Warrior III det første Greenpeace-skib vi selv bygger helt fra bunden. Dette har givet os den unikke mulighed for at designe skibet efter vores behov, dvs. udformet til at tackle de udfordringer, vi står overfor, og være i stand til at skride til handling; bl.a. kampen mod klimaforandringer, overfiskeri, ødelæggelsen af vores regnskove og den kemisk forgiftning af vores jord.

    Øko-skib, flydende kommunikations station og meget mere

    Vores behov er mange på det åbne hav og i aktion. Derfor vil skibet være ganske veludrustet. Her er blot et lille udpluk af de mange funktioner, der vil være at finde ombord:

    3D tegning af den nye Rainbow Warrior III

    3D tegning af den nye Rainbow Warrior III

    • Skibet bliver bygget på den mest miljøvenlige måde; store sejl så vi kan sejle med vindkraft, elektriske dieselmotorer når det er nødvendig, overskudvarme fra generatorer og motor vil blive brugt til at opvarme kahytter samt vand og meget andet.
    • Mulighed for at spotte illegale fiskere fra en afstand af 15 mil.
    • Mulighed for at søsætte tre gummibåde med besætning på ganske få minutter – selv i 3,5 meter høje bølger.
    • Kommunikationsudstyr med satellitforbindelse, så vi kan sende optagelser live og afgive interview til verdens medier 24/7.
    • Et radio- og serverrum bag låste ståldøre, så vi kan fortsætte med sende data, hvis skibet skulle blive boret.
    • Helikopterlandingsplads så vi er i stand til at dokumentere aktiviteter fra luften, og give besætningen et solidt overblik.
    • Gode medicinske og lægelige forhold, så besætningsmedlemmer kan behandles overalt i verden.
    • Mad og drikke er der også tænkt på. Skibet vil bl.a. have en fryser der kan rumme 14000 liter chokoladeis
    • Skibet vil blive 58 meter langt og 11 meter bredt. Masten vil være på længde med to blåhvaler (over 50 meter) og hele skibet vil have en vægt svarende til 230 elefanter (838 ton).

    Rainbow Warrior III vil blive søsat ved Greenpeaces 40 års fødselsdag i 2011.

  • Hvor mange chancer vil Cairn og Naalakkersuisut tage?

    Udgivet den 16. juli 2010 Mads Flarup Christensen 4 kommentarer

    Der er styr på det hele! Sådan lød meldingen ikke overraskende fra Cairn, da Greenpeace 2. juli satte spørgsmålstegn ved graden af virksomhedens ansvarlighed, efter at vi med stor beklagelse havde fundet ud af, at Cairn, allerede fra første gang boret ramte havbunden udfor Diskoøen, så stort på et løfte til Selvstyret.

    Et løfte, der handler om sikkerhed, og som gik ud på, at både boreskibet Stena Forth og boreriggen Stena Don skulle være til stede, når boringerne gik i gang.

    Virkeligheden var, at Stena Forth stadig befandt sig i Halifax, Canada, godt en uges sejlads væk fra området, formentlig fordi reparationer i USA havde trukket ud.

    Cairn forsvarede sig med, at de kun borede i det øverste lag – toplaget – hvor der ikke er olie. Til gengæld gik Cairn stille med, at der kan befinde sig gas i samme lag.

    Det er muligt, at sikkerhedsrisikoen er minimal, når de borer i det øverste lag, men en ting er sikkert: Det er og bliver risikabelt at bore efter olie i et så sårbart område som Arktis. Billedet er ikke ukendt fra andre lande.

    Myndighederne laver skrappe miljøgodkendelser, men efter lidt tid begynder dispensationerne at komme. Først den ene, så den anden og altid efterfulgt af sætningen, ”der er styr på det hele”.

    Hvis Cairn, et selskab der ingen tidligere erfaring har med off-shore boringer, virkelig mener, at de uden problemer kan bore midt i ”isbjerg-motorvejen” med Grønlands hovedindtægt svømmende rundt under havoverfladen og en vifte af truede dyrearter som tætteste nabo, så kan Cairn vel også overskue at gøre en ekstra indsats for Grønlands og miljøets skyld.

    Greenpeace er ikke ene om at være stærkt bekymret for konsekvenserne ved olieboringer på dybt vand. Eksempelvis sagde EU’s Energikommissær Oettinger så sent som 8. juli i en tale i Europa Parlamentet, at enhver ansvarlig regering under de nuværende omstændigheder ville fastfryse alle nye tilladelser til boringer under ekstreme forhold.

    Vi forstår godt, at – den om end noget tvivlsomme – udsigt til rigtig meget olie, kan friste Cairn. Vi forstår sågar også godt, at det kan friste Selvstyret, for omsat til kroner og ører, kan det blive til en del.

    Men uanset hvor lokkende lyden af knitrende pengesedler kan være, så må det alligevel være langt mere attraktivt som politiker og beboer i Grønland at kunne fortælle sine børnebørn, hvordan man deltog aktivt i at passe på deres Grønland frem for at skulle forklare, hvorfor man tillod, at verdens sidste dråber olie blev suget op af undergrunden, selvom klodens klima på ingen måde kan tåle, at mere olie brændes af, og selvom Grønlands hovedindtægt, fiskeriet, blev sat på højkant lige som de sårbare kystområder.

    Hvis politikerne og befolkningen omkring den Mexicanske Golf kunne vælge om for Obama, der desværre tillod boringerne, hvilket sikkerhedsniveau ville de så mon vælge?

    Ville de så tage til takke med, at BP sagde: ”Vi har styr på det hele”?

    (også bragt i Sermitsiaq 15. juli 2010)

  • BP’s kulsorte samvittighed

    Udgivet den 16. juli 2010 Hanne Lyng Winter 1 kommentar

    BP annoncerede i går, at der ikke længere strømmer olie ud i den Mexicanske Golf . Det var lykkedes at sætte en hætte på, der effektivt stoppede olien.
    Min første følelse var glæde, og min anden tanke var, at det var da godt nok også på tide!

    Det er trods alt intet andet end BPs mildest talt lempelige omgang med sikkerheden, der er skyld i, at olien har strømmet ud i den Mexicanske Golf i over 80 dage.

    BP er ene og alene skyld i, at over 500 millioner liter olie har forurenet den Mexicanske Golf, og at næsten 2000 fugle, over 450 skildpadder og 59 delfiner er døde – tal der kan være op til 10 gange højere, fordi man simpelthen kun finder en brøkdel af de døde dyr!

    Jeg befinder mig lige nu i Louisiana, hvor jeg i går fik lov til at komme indenfor på det, der hedder International Bird Rescue Research Center. Det er det center, der modtager langt størstedelen af de oileindsmurte fugle fra oilekatastrofen.

    Det var en temmelig rystende oplevelse at se de stressede fugle blive renset for olie, vel vidende at det er den pris jeg, og stort set alle andre mennesker, betaler for at bruge plastik, køre i bil og flyve på ferie.

    Det bliver ikke mindre rystende af, at det jeg så i går, højest sandsynligt kun er den spæde start. Millioner af fugle på træk ventes inden for få uger at ankomme til den Mexicanske golf.  Når de ankommer, vil antallet af fugle smurt ind i olie eksplodere, og mange flere døde fugle vil være på BP’s sorte samvittighed.

    Jay Holcomb, der er administrerende direktør ved International Bird Rescue Research Center, har i over 25 år arbejdet med at rense fugle fra oliekatastrofer. Fra Alaska til Sydafrika har han renset fugle efter olieudslip, og han kan om nogen berette om den ufattelig høje pris naturen og dyrelivet betaler, for at vi mennesker kan bruge olie.

    Han har endnu ikke mistet håbet om, at vi vil lære, at vi må frigøre os fra vores afhængighed af olie. Han håber, at netop denne katastrofe kan sætte gang i en verdensomspændende bevægelser, der rent faktisk gør, at vi nu begynder at træffe de rigtige valg, så vi kan skabe en fremtid uden behov for at smadre naturen og vores klima med et enormt forbrug af olie.

    Jeg har heller ikke mistet håbet. Da vi var på vandet i går, så jeg en brun pelikan, der kæmpede for at lette fra havoverfladen. Det lykkedes ikke på grund af olien på dens fjer.

    Jeg håber, at verden med denne ulykke skifter spor. Stopper statsstøtte til olieindustrien, stopper alle dybhavsboringer, udfaser vores afhængighed af olie og tager de rigtige politiske beslutninger imod en verden, der ikke er afhængig af fossile brændstoffer.

  • Profit tager aldrig hensyn til naturen

    Udgivet den 12. juli 2010 Hanne Lyng Winter 1 kommentar

    10 millioner liter om dagen. Så meget olie – måske faktisk mere – vælter dagligt ud fra BPs boreplatform Deepwater Horizon. Siden boreplatformen eksploderede 20. april er mellem 330 millioner og 650 millioner liter olie fosset ud i den Mexicanske Golf.

    I morgen 13. juli flyver jeg til Louisiana for at slutte mig til et hold af Greenpeace folk, der er i området, hjælpe dem i deres arbejde og se med egne øjne, hvad så enorme mængder olie faktisk betyder for natur, dyr og mennesker.

    Skildpadder, hajer, fisk, skaldyr og et utal af fugle i området er døde eller har fået deres levesteder ødelagt som følge af de enorme mængder olie, der vælter ud i havet.

    BP har spredt over to millioner liter af det giftige COREXIT ud i den mexicanske golf. En kombination af netop COREXIT og olie, mener mange forskere, faktisk er værre end olien alene.

    Den viden jeg får i Golfen, vil jeg bruge på alle tænkelige måder, når jeg kommer tilbage til Danmark for at kæmpe imod nye olieboringer på havet, som dem der f.eks. lige er gået i gang ved Grønlands vestkyst, og en afvikling af vores afhængighed af fossile brændstoffer som fx olie.
    Det vides endnu ikke, hvad der præcis gik galt på BP’s boreplatform Deepwater Horizon. Men en ting er dog ganske sikkert: BP har i den grad sløset med sikkerheden.

    Det gør mig endnu mere sikker i min sag. Vi kan ikke regne med, at olieselskaberne passer på vores natur. De har profit for øje, ikke naturhensyn. Der er kun en vej at gå, hvis vi vil undgå oliekatastrofer i fremtiden, og det er væk fra afhængigheden af fossile brændstoffer herunder olie.

    En fremtid stort set uden olie er faktisk både tekniks mulig og økonomisk rentabel.

  • Rainbow Warrior – 25 år efter angrebet

    Udgivet den 10. juli 2010 Mads Flarup Christensen 2 kommentarer

    I dag er det 25 år siden, at Rainbow Warrior blev bombet af det fransk secret service i New Zealand. Det er dagen, hvor vi mindes vores kollega Fernando Pereira, der blev dræbt under angrebet. Han var blot 35 år gammel.

    Bombningen var personligt godkendt af den daværende franske præsident, François Mitterrand, og skete som et forsøg på at forhindre Greenpeace i at fortsætte protesten imod franske atomprøvesprængninger ved Mururoa-atollen.

    Rainbow Warrior blev bombet i havnen i Auckland New Zealand af spioner fra den franske efterretningstjeneste i 1985. Skibet var på turné i Stillehavet for bl.a. at forhindre, at den franske stat gennemførte atomprøvesprængninger. Ved terrorangrebet blev en person dræbt, Greenpeace-fotografen Fernando Pereira. Den franske regering benægtede først, men erkendte senere sit ansvar og den franske forsvarsminister gik af.  © Greenpeace / John Miller

    Rainbow Warrior blev bombet i havnen i Auckland New Zealand af spioner fra den franske efterretningstjeneste i 1985. Skibet var på turné i Stillehavet for bl.a. at forhindre, at den franske stat gennemførte atomprøvesprængninger. © Greenpeace / John Miller

    Kun tre måneder inden Rainbow Warrior blev sænket, havde skibet hjulpet til med at evakuere 300 beboere på Marshall-øernes Rongelap-atol som en del af ”Operation Exodus”.

    Øboerne flygtede fra dødelige radioaktive forurening – efter mange års amerikanske prøvesprængninger – som forårsagde diverse sygdomme og defekter på nyfødte børn. Sygdomme, der opstod, selvom de amerikanske myndigheder havde garanteret, at Rongelap var et sikkert og forureningsfrit sted at befinde sig. 

    Den amerikanske regerings moralske ansvar over for øboerne er aldrig blevet prioriteret, og folks rettigheder og helbred er således blevet skubbet til side til fordel for atomvåben. 

    I forbindelse med forhandlinger mellem USA og Marshalløerne via det såkaldte Compact of Free Association blev der i 1982 indgået en hemmelig aftale, som nedsatte kravet til beskyttelse imod radioaktivitet, så der bedre kunne foretages atomprøvesprængninger uforstyrret. Aftalen resulterede i, at beboerne på Rongelap blev udsat for en pludselig og alarmerende radioaktivitet gennem deres lokale madprodukter. 

    Og så er der dumpningen af radioaktivt affald, som er begyndt at lække, til trods for at det kun er 30 år siden, at det blev smidt i specialdesignede beholdere, der efter sigende skulle kunne forsegle farligt indhold i tusindvis af år.  USA har imidlertid erklæret sig uden ansvar.

    Nu er hjælp og kompensation fra USA begyndt at forstumme, og folk tvinges tilbage på de forurenede øer.

    I år, 25 år efter at beboerne på Rongelap frivilligt lod sig evakuere fra deres radioaktive ø, står de ansigt til ansigt med et ultimatum fra USA. Flyt tilbage til Rongelap i 2011 eller vi stopper den økonomiske støtte til øen Mejatto i Kwajalein-atollen.

    ‘USA gav de lokale myndigheder på Rongelap 45 millioner dollars til finansiering af oprydning og rehabiliterings-arbejde på Rongelap. Kun 45 millioner. Det er sølle 0.2 procent af de samlede udgifter på 25 billioner, som USA brugte på atomtestning og kun 0.007 procent af landets samlede forsvarsbudget. Gør den amerikanske regering det her for at spare penge eller for ikke at tabe ansigt? Håber regeringen, at folk på Marshalløerne vil glemme og blive glemt?

    Vi vil fortsat mindes Fernando, Rainbow Warrior og beboerne på Marshalløerne.

  • 10 simple måder at bruge mindre olie

    Udgivet den 7. juli 2010 Sune Scheller 2 kommentarer

    bp-logo-674Denne post er skrevet på opfordring fra jer derude. Det er min kollega fra Greenpeace International, Julliette Hauville, der oprindeligt har bikset en top 10 liste sammen, der kan give inspiration til, hvordan man nedsætter sit forbrug af det sorte og klistrede stads.

    Listen er bestemt ikke udtømmende, og der findes mange andre gode tiltag. Giv gerne dit forslag i vores kommentarfelt.

    1. Brug delebil, offentlig transport eller endnu bedre; tag din cykel.
    2. Når muligheden er tilstede, så vælg emballage uden plastik, genbrug opbevaringsbokse og tag et indkøbsnet med i supermarkedet.
    3. Køb økologisk frugt og grøntsager der ikke er sprøjtet (pesticider og gødning er i de fleste tilfælde baseret på olie).
    4. Køb plejeprodukter (shampoo, sæbe, make-up) fremstillet af naturlige ingredienser – ikke olie.
    5. Når det er muligt, så køb produkter fra din omegn (mindre transport involveret).
    6. Køb tøj produceret af bomuld eller hamp – ikke fra olie.
    7. Undgå engangsservice på din skovtur eller festival.
    8. Drop kildevand på flaske.
    9. Flyv mindre.
    10. Kræv at din regering fremmer bæredygtige energikilder og fjerner subsidier til fossile brændstoffer.
  • Tak til Gorillaz og Roskilde Festivalen

    Udgivet den 2. juli 2010 Michael Hedelain 1 kommentar

    Igår stod Gorillaz på Orange Scene og underholdt tusinder af glade festivalgæster – idag hjælper Damon Albarn og Jamie Hewlett Greenpeace med vores miljøarbejde. 20.000 stærke engelske pund lige ned i al vores arbejde for at få politikerne til at tage klimaproblemet alvorligt og stoppe vores stadigt stigende udledniner af drivhusgasser, vores arbejde for at sikre, at havet en dag igen vil være rigt på skaldyr, fisk og hvaler og vores arbejde for at få virksomheder til at udfase kemikalier, undgå GMO og stoppe salg af illegalt træ. Så tusind tak for det, Gorillaz.

    roskilde

    Greenpeace er tilstede på Roskilde Festval med en gruppe frivillige og to stande, blandt andet en retrobod ved siden af Orange Scene.

    De frivillige samler underskrifter til havkampagner, sælger merchandise, diskuterer miljøspørgsmål med de besøgende og så er det muligt at få taget et billede af sig selv som enten Nora eller Juan – de to Greenpeace-aktivister, der i klimatopmødets sidste døgn gik ind til den royale middag for verdens ledere med et budskab om at at tage handling.

    roskilde2