• Greenpeace på Roskilde Festival

    Udgivet den 25. juni 2010 Michael Hedelain 2 kommentarer

    I morgen går det løs – åbningen af årets Roskilde Festival. Og Greenpeace er med fra start. I år vil vi have to stande på festivalen. Én på Green Market på campingområdet ved Bycenter East og Retrostand på selve festivalspladsen ved Orange scene.

    Green market

    Allerede fra lørdag den 26. juni åbner Roskilde Festival for deres Green Market område. Greenpeace vil sammen med ni andre organisationer være at finde i området, hvor vi har vores egen stand.

    På vores stand sætter vi i år fokus på det at være miljøaktivist. Du kan komme og få en snak med vores aktivister og frivillige. Nephew, der spiller på årets festival, har signeret t-shirts, caps og cd’er, som Greenpeace udlover i en konkurrence. Du har muligheden for et vinde, hvis du kigger forbi! Samtidig har du mulighed for at købe lidt merchandise, og dermed støtte vores arbejde økonomisk. Vi kan bl.a. tilbyde lidt forskellige t-shirts, Greenpeace gummistøvler.

    Sidst men ikke mindst kommer Nora Christiansen og holder et foredrag om, hvordan det er at være aktivist. Nora er den aktivist, der 17. december i 2009 var udklædt som hustru til en ’statsleder’, og på bedste Olsenbanden manér gatecrashede Dronningens gallamiddag for en lang række regerings- og statsledere på Christiansborg. Kom og hør hvorfor Nora fandt handling nødvendig, da verdenslederne deltog i Lars Løkkes cirkus og kørte klimaforhandlingerne i sænk.

    Retro

    I år holder Roskilde Festival 40 års jubilæum. I den forbindelse har festivallen bedt Greenpeace om at genopføre en gammel retrobod. Den gang satte vi fokus på Nordsøen og dumpningen af giftigt affald – en kampagne vi senere vandt. Havet er imidlertid langt fra beskyttet i dag, og derfor vil vi i år igen sætte fokus på havet. Kom forbi og hør om vores arbejde med beskyttelsen af vores have.

    Gør for eksempel lige som Tobias fra Ghost Society, der spiller på årets festival:

    ”Vi har ikke rigtigt noget planlagt, da det nok bliver en hurtig ind og ud. Men vi kan foreslå at man hører Bassekou Kouyate, Beach House, Local Natives, Chimes And Bells, Japandroids og Pavement. Og husk at støtte Greenpeace i deres Roskilde-bod, hvis de har sådan en,” siger Tobia fra Ghost Society.

    Og ja, det har vi. Vi ses!

  • Det norske hykleri

    Udgivet den 24. juni 2010 Sune Scheller 1 kommentar
    James E. Hansen

    James E. Hansen

    I tirsdags modtog den berømte klimaforsker Dr. James E. Hansen, professor ved Columbia University og Columbia’s Earth Institute samt medlem af USA’s Videnskabsakademi, den norske Sophie prisen 2010. Denne pris har han modtaget på baggrund af sin forskning i klimaforandringer og for at kommunikere de store problemer forbundet hermed.

    Og Hansen lå da heller ikke på den lade side efter det blev kendt, at Hansen ville modtage dette års pris. Tilbage i maj udsendte Hansen således et åbent brev til Norges statsminister Jens Stoltenberg, der blev bragt i Aftenposten i Norge. Datoen var velvalgt, eftersom Statoil samme dag afholdte generalforsamling, hvor bl.a. et forslag fra Greenpeace og WWF om at trække Statoil ud af tjæresand var på dagsordenen. Den norske stat ejer 67 % af aktierne i Statoil, og det var ene og alene deres  beslutning, hvorvidt Norge skulle bidrage til svineriet i Canada. Det syntes Norge.

    ”Alligevel, og særligt i lys af dette, er jeg skuffet over at høre, at Statoil, Norges statsejede olieselskab, træder så kraftigt ved siden af ved sin strategiske beslutning om at investerer i Canadas destruktive tjæresandsudvinding. Som den mest energikrævende olieudvindingsproces på kloden, repræsenterer denne satsning det værste menneskeheden gør mod planeten, for at forlænge vores globale afhængighed af fossilt brændstof,” skrev Hansen.

    Begrundelsen for tildelingen af prisen var da også lige på kornet, hvilket kom frem under James Hansens tale i Oslo. Med sin dybe indsigt i videnskaben og erkendelsen af behovet for handling, fik den norske regering en verbal lussing for sit hykleri:

    Jeg er takskyldig til Jostein Gaardner og Sophie Foundation for at få muligheden for at diskutere klimaets tilstand, implikationerne for mennesker og naturen, og den handling der er nødvendig.

    Enkelt sagt så er der en grænse for, hvor meget kuldioxid vi kan udlede til atmosfæren. Vi kan ikke afbrænde alt den fossile brændstof. Helt konkret, så må vi (1) hastigt udfase brugen af kul, (2) lade tjæresand forblive i jorden, og (3) ikke forsøge at udvinde den sidste dråbe olie.

    Der er brug for handling, så verden kan overgå til en fremtid, hvor ren energi er mulig og praktisk. Dette vil genoprette den rene atmosfære og det rene hav på globalt plan, sikre lighed over generationer ved at bevare skabelsen – vores naturlige verden – og dermed hjælpe med at bibringe retfærdighed mellem nord og syd. Men de nødvendige foranstaltninger vil kun ske, hvis befolkningen bliver kraftigt involveret.

    Borgerne kan hjælpe ved at blokere kulkraftværker, tjæresandsminer, og udvindingen af de sidste dråber af fossile brændstoffer fra menneskets uspolerede jord og dybe hav.

    Men vores regeringer ikke har til hensigt at løse problemerne med fossile brændstoffer og klimaet, hvilket er let at bevise: Den amerikanske, canadiske og norske regering fortsætter ufortrødent med at udvikle tjæresand, som, hvis den ikke standses, vil gøre det umuligt at stabilisere klimaet. Vores regeringer fralægger sig bevist ansvaret for de unge og kommende generationer. Jeg er blevet skuffet i min interaktion med mere end et halvt dusin lande. I sidste ende giver de kun beroligende ord, “mål” for emissionsreduktioner langt ude i fremtiden, mens deres faktiske gerninger forhindre stabiliseringen af klimaet.

    Den norske regerings holdning er en overvældende bekræftelse på den globale situation: selv de grønneste regeringer finder det for besværligt at tage konsekvenserne af videnskabelige kendsgerninger. Måske vores regeringer er i lommen på den fossile brændstofindustri – men det er ikke for videnskaben at sige.

    Helt kort og konkret udtrykte Hansen sin utilfredshed med et citat fra Augustin: Hykleri er lastens hyldest til dyden.

  • Regeringen uden plan eller handling

    Udgivet den 23. juni 2010 Tarjei Haaland Ingen kommentarer

    Bragt i Altinget

    Regeringen har pålagt Energistyrelsen at udarbejde en såkaldt VE-handlingsplan, der overfor EU-Kommissionen inden 1. juli skal godtgøre, at Danmark i 2020 kan levere en VE-andel på 30 % af det endelige energiforbrug.

    Men regeringen har ikke gnisten af en handlingsplan for tiden efter 2012. Den har i de sidste 2½ år pantsat sin handlekraft hos Klimakommissionen, som 28. september vil komme med sine forslag til, hvordan Danmark kan blive uafhængig af fossile brændsler.

    Energistyrelsen har derfor kun sin egen energifremskrivning fra april i år at holde sig til. En energifremskrivning, der intet har at gøre med en handlingsplan, men netop kun er en fremskrivning af, hvor markedet med hidtidige beslutninger vil føre Danmark hen i 2020. Og som oven i købet er baseret på usikre markedsmæssige forudsætninger.

    Af fremskrivningen fremgår, at Danmark mangler 1,7 % i at nå VE-målet i 2020,

    at vi kun når en drivhusgas-reduktion på 9 % i 2020 i forhold til 2005 i den ikke-kvotebelagte sektor, hvor målet er en reduktion på 20 %, og at regeringens meget uambitiøse mål om, at bruttoenergiforbruget i 2020 skal reduceres med 4 % i forhold til 2006 heller ikke nås.

    Altså en pinlig afsløring af, at regeringen ikke har en plan, der kan indfri Danmarks klimamål i 2020 med EU’s lave reduktionsmål på 20 % i forhold til 1990.

    Endnu mere skræmmende er det, at regeringen ikke har planer for, hvordan Danmark skal kunne opfylde de mål, som vil blive konsekvensen, hvis EU hæver sit reduktionsmål fra 20 til 30 % i.f.t. 1990 – og til 40 % som del af en global klimaaftale.

    Det er et forpligtelsesniveau, som Danmark og andre i-lande skal op på, hvis stigningen i den globale middeltemperatur skal kunne holdes under 2 grader – et mål, som der er bred international enighed om. Det er måske forklaringen på, at den danske regering ikke aktivt arbejder for, at EU nu hæver sit reduktionsmål.

    Regeringens årelange totale svigt på dette område er en af årsagerne til, at Greenpeace i samarbejde med Klaus Illum (ECO Consult) har udarbejdet energiscenarier for det danske energisystem, som indfrier de nødvendige, ambitiøse krav til energi-effektivisering, udfasning af de fossile brændsler, CO2-reduktion og VE-udbygning.

    Et opdateret energiscenarie viser, hvordan Danmark kan reducere CO2-udslippet fra energisektoren med 46 % i 2020 og med 73 % i 2030 i.f.t.1990. Og her bliver VE-andelen 34 % i 2020 og 52 % i 2030.

    En plan for, hvordan man når de CO2-mål i 2020, som EU og Danmark som minimum skal forpligte sig til, ville således overopfylde målet for VE-andelen i 2020.

    Men regeringen afslører deres planløshed ved kun at kunne fremsende en business as usual fremskrivning med nogle forslag til lidt ekstra fra 2015 for at sandsynliggøre, at man kan opfylde et uambitiøst VE-mål i 2020.

  • Bevar Avedøre 2 kul-frit

    Udgivet den 23. juni 2010 Tarjei Haaland Ingen kommentarer

    Bragt i Altinget 20. maj 2010

    Det er af både klima-, energi- og miljømæssige grunde forkasteligt, at regeringen har tilladt, at DONG Energy om nogle måneder kan starte ombygningen af Avedøreværket, så det i dag kul-fri Avedøre 2 fyres med kul. En ombygning, der i værste fald kan føre til et kulforbrug på Avedøreværket, der er 2,8 gange større end i dag.

    Allerede for et år siden gav Energistyrelsen den energimæssige tilladelse til at fyre med kul på Avedøre 2, men stillede dog krav om, at DONG Energy i så fald skulle anvende 7,1 PJ mere biomasse enten på Avedøreværket eller på et andet kraftværk.

    DONG Energy er nu i gang med at undersøge muligheden for at omstille det naturgasfyrede Skærbækværk til biomasse. Opfyldes biomasse-kravet dèr, så giver det DONG Energy lov til at fyre med kul på både blok 1 og blok 2 på Avedøreværket.

    DONG’s reelle mål med at overtale regeringen hertil er, at de ønsker altid at kunne vælge det brændsel (kul, naturgas eller biomasse), der er billigst. Og det vil desværre i de allerfleste tilfælde sige kul, fordi de eksterne samfundsomkostninger ved at bryde, transportere og anvende kul kun i begrænset omfang er internaliseret på markedet.

    Med brug af billigere kul, håber DONG Energy også at kunne øge produktionen på Avedøreværket.

    I forhold til i dag, hvor kun blok 1 er kulfyret, vil kulfyring på begge blokke betyde, at kulforbruget på det samlede Avedøreværk bliver dobbelt så stort ved ”normal drift” og 2,8 gange så stort ved ”maksimal drift”.

    Men kulforbruget skal ikke øges. Det skal nedbringes med 60 % i 2020, hvis Danmark på hjemmebane skal nedbringe udledningen af drivhusgasser med de mindst 40 % i 2020 i forhold til 1990, som er vores nødvendige bidrag for at holde stigningen i den globale middeltemperatur under 2 grader i.f.t. før-industriel tid.

    Brændselsomlægningen undergraver regeringens egen vision om at gøre Danmark uafhængig af fossile brændsler. Og ikke mindst oppositionens mål om 100 % vedvarende energi i el- og fjernvarmeproduktionen i 2035.

    Miljøministeriet via Miljøcenter Roskilde har nu sendt VVM-redegørelsen for DONG Energy’s ønskede brændselsomlægning på Avedøreværket til en sidste 8 ugers høring i Hvidovre Kommune. Men miljøministeriet prioriterer tydeligvis DONG Energy’s interesser langt højere end hensynet til miljøet.

    Danmark er eksempelvis forpligtet til at sikre, at der ikke sker en forringelse af status i det Natura 2000 område – ”Vestamager og havet syd for” – som ligger umiddelbart øst for Avedøreværket, og hvor den største trussel for de marine naturtyper bl.a. er et relativt højt indhold af tungmetaller i sedimentet.

    Det er mere end svært at se, hvordan sikring mod forringelse af status kan varetages, når VVM-redegørelsen viser, at udledningen af 11 tungmetaller øges markant med et sådant øget kulforbrug. Med kulafbrænding på begge blokke vil udledningen af kviksølv øges med en faktor 2 til 3. Og kviksølv-koncentrationen i vand vil indenfor 1 km fra Avedøreværket overskride miljøkvalitetskravet med næsten 20 %!

    Derfor en kraftig opfordring til miljøminister, Karen Ellemann om at gribe ind nu, inden toget er kørt. Til Hvidovre Kommune, om at fortsætte deres kritik af projektet. Og til oppositionen om overfor DONG Energy nu at signalere, at kul på Avedøreværket ikke er en del af den energifremtid, som de ønsker.

    DONG Energy har på flere måder læst skriften på væggen det sidste år og har rosværdigt droppet planer om at bygge 4 store kulkraftværker i Tyskland og UK. Derfor også en kraftig opfordring til DONG Energy om at skrinlægge den planlagte ombygning af verdens eneste kul-fri multibrændsel-kraftvarmeværk til kul.

    En sådan beslutning ville ikke alene forstærke DONG Energy’s troværdighed, men ville også bidrage til den nødvendige omstilling af vores energisystem væk fra kul.

  • Stop legalisering af kommerciel hvalfangst

    Udgivet den 23. juni 2010 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    Selvom langt størstedelen af Danmarks befolkning er imod hvalfangst, arbejder den danske regering for at underminere det 24 år gamle forbud imod kommerciel hvalfangst.  Det er desværre ikke en nyhed. Danmark har siden den nuværende regering trådte til støttet Japan i den internationale hvalfangstkommission IWC. Dermed støtter regeringen en åbning af kommerciel fangst, da Japan på intet tidspunkt har respekteret forbuddet. Japan skyder hvaler i hvalreservatet ved Antarktis og i det hele taget meget gerne så forbuddet lagt i graven.
    Det er også netop blevet endeligt bevist, at Japan køber stemmer i IWC, sådan at der er flere støtter til hvalfangst, og at formanden for IWC blandt andet har fået  sit hotelophold i forbindelse med hvalfangstkommissionsmødet på 4000 pund af betalt af Japan. Altså den mand, der skal lede forhandlingerne om kommerciel jagt på hvaler skal genoptages, er i lommen på Japan.

    Regeringen kan ikke fortsætte med at gå imod befolkningen ønsker samtidig med en ukritisk støtte et tydeligvist korrupt Japan. Udenrigsminister Lene Espersen sagde i et interview til DR Nyhederne mandag den 21. juni kl. 18.30, at hun stemmer, som hun gør, for at tilgodese Grønland og Færøerne, og at hvis hvalfangerlandene ikke får deres vilje og får lov at jage hvaler kommercielt,  så melder de sig ud af IWC og jager endnu flere hvaler end de gør i dag.

    Magen til vrøvl skal man lede længe efter! Argumenterne holder på ingen måde vand, for der er ingen ting, der peger på, at det skulle forholde sig sådan. Som det er nu giver hvalfangerlandene sig selv nogle kvoter, men fanger faktisk kun halvdelen af den kvote. De er ikke igang med at ville fange mere – de vil bare have deres fangst gjort lovlig. Så hvordan Lene Espersen kommer frem til, at flere hvaler vil blive fanget, hvis ikke Danmark støtter en genåbning af kommerciel fangst, er for mig en gåde! Det nuværende hvalfangstforbud gælder i øvrigt heller ikke hverken Grønland og Færøerne. Grønland får kvoter under det, der hedder oprindelig hvalfangst, og Færøerne fanger ikke hvaler, der er beskyttet af IWC.

    At hvalfangerlandene ville forlade IWC, hvis ikke forbuddet blev ophævet er ligeledes noget vrøvl. Hvis landene ville melde sig ud, havde de gjort det for længe siden, og Island – der er et af de lande, der driver kommerciel hvalfangst på trods af forbuddet, forlod IWC i protest i 1992, men søgte atter ind i 2002, og startede hvalfangst igen.

    Lene Espersen må lægge sin støtte til kommerciel hvalfangst på hylden og lyttet til befolkningen. Hvaler er forsat truede og bør beskyttes nu og i fremtiden for en fredning af verdens hvaler.

  • Hvalen ved Vejle er ikke den eneste hval, der ser døden i øjnene

    Udgivet den 18. juni 2010 Hanne Lyng Winter 4 kommentarer

    Den strandede finhval ved Vejle er ved at dø. Men mange flere hvaler risikerer at dø i fremtiden, hvis Danmark får sin vilje, når de i disse dage taler for en genåbning af den kommercielle fangst ved det årlige møde i den internationale hvalfangst kommission IWC.

    Hvalen ved Vejle er blevet en forsidehistorie, og en hval som stort set alle i Danmark kender til, baseret på den mængde opkald og e-mails jeg har modtaget. At vi forfærdes over en sådan begivenhed er fuldt ud forståeligt. For hvaler er ikoniske og majestætiske dyr, og vi kan jo se at den lider!

    Men selv om det er forfærdeligt at se på, er det formentlig helt naturligt, at hvaler strander.  Der kan faktisk være tale om en helt naturlig ting der ”bare” sker i naturen. Som når hunløver slår en svag hanløve ihjel, som det skete i Københavns Zoo for nogle år siden.

    Spørgsmålet rejser sig om hvalen så  skal trækkes fri. Problemet i sådanne sager er at hvis en sådan redningsaktion skal lykkedes, skal redningsarbejdet sættes igang utroligt hurtigt – ellers er hvalen blevet så afkræftet og beskadiget at det ikke giver mening at række den fri. Man oplever desværre også ofte at hvalerne er blevet så desorienterede at de faktisk svømmer ind og strander igen. Om hvalen skal aflives eller ej er der delte meninger om. Nogen mener at hvalen skal have lov at dø naturligt mens andre mener at den skal aflives.  Det skal jeg ikke gøre mig til ekspert i. Men jeg  mener, at man som minimum bør sørge for at hvalen får fred og ro. Det kan simpelthen ikke passe, at der skal sejle gummibåde med kameraer rundt om hvalen i dens sidste timer, og at folk skal ud og klappe den. Det er i den grad dyrplageri. Den skal først og fremmest have ro og fred!

    Ja – hvalen ved Vejle får meget medie dækning. Hvad der derimod skrives meget lidt om, og som bestemt ikke er naturligt, er at man i netop disse dage på møder i Den Internationale Hvalfangskommision, diskuterer om der skal genåbnes for den kommercielle fangst af ikke bare finhval, men også vågehvalen og sejhvalen. Både sejhvalen og finhvalen er truede arter.

    Det er en skandale og noget, medierne burde bruge lidt af energien på. Mens hvalen i Vejle Fjord lider en langsom død, står dens artfæller overfor en langt større trussel i mod verdens hvalbestande og en reel risiko for,  at de igen kan jages kommercielt.

  • Hvis olieudslippet var i min baghave…

    Udgivet den 18. juni 2010 Jon Burgwald 2 kommentarer

    Omfanget af BP’s olieudslip i Den Mexicanske Golf er nok svært forståeligt for de fleste – i hvert fald for mig. Der slipper et sted mellem 35 og 60.000 tønder olie – eller 9,5 millioner liter – ud om dagen! Jeg faldt forleden dag over en hjemmeside, hvor man kan taste en by ind og se, hvor stort et område udslippet ville dække, hvis udslippet var sket der. Hvis udslippet var sket i København, ville det dække Århus samt en god bid af Sydsverige:Oilspill

    Det har virkelig sat tingene i perspektiv for mit vedkommende. Vores have og vores miljø har ikke råd til sådanne fejltagelser, og der er kun en løsning: Vedvarende energi. Obama lovede i hans tale til nationen omstilling til rene energikilder, men som Jon Stewart så fint påpegede, så er Obama den ottende præsident, der har lovet det, uden at det er blevet fulgt op af reel handling. Klimaet og havene har ikke råd til endnu en præsidents tomme løfter.

  • Farlig kemi på jordomrejse

    Udgivet den 16. juni 2010 Erik Albertsen 2 kommentarer

    Miljøministeren har nu accepteret, at Danmark skal modtage 6.100 tons ekstremt giftigt og kræftfremkaldende kemisk affald fra det australske firma Orica. I stedet for at påtage sig ansvaret for deres egen produktion, har Orica valgt at efterlade affaldet på deres gamle fabriksgrund, og samtidig presse de australske miljømyndigheder til at finde en løsning. En ynkelig optræden fra et rigt og velfungerende firma kan man synes, men med et konkret ansvar overfor borgerne i Sydney et håndgribeligt problem for myndighederne.
    Affaldet er opstået som restprodukt i forbindelse med produktion af opløsningsmidler. Orica har 15.000 ansatte, og producerer idag primært sprængstoffer til mine-industrien.
    Basel-konventionen, som både Danmark og Australien har tiltrådt, foreskriver at farligt affald primært skal behandles i det land som har produceret det. Men det kemiske affald skal nu sejles den halve jord rundt, for at blive behandlet hos Kommune Kemi i Nyborg.
    Årsagen er, at man i Australien ikke umiddelbart har mulighed for at behandle affaldet selv, og ikke er indstillet på at bruge hverken tiden eller pengene på at opbygge kapaciteten til det.
    Det lyder måske fornuftigt at hjælpe hinanden i sådanne situationer, men er det langt fra: Det kolossale lager af disse kemikalier er en unik mulighed for at udvikle teknologier, der endnu bedre end Kommune Kemi kan destruere denne type affald. Udviklingen af en sådan teknologi vurderes af de australske myndigheder at ville tage 6-8 år, og i betragtning af, at affaldet allerede har ligget og ventet i 25 år, må det være til at leve med.
    Alternativet er at sejle affaldet den halve klode rundt, en idé omtrent lige så gennemtænkt som at lære sit barn at gå på midterstriben hele vejen til skole. Lad os håbe at vejret viser sig fra sin gode side, at der ikke sker nogen menneskelige fejl, og at piraterne ikke fristes over evne – Et forlis eller kapring af en sådan transport vil få helt uoverskuelige miljømæssige konsekvenser.

  • Sol, vind och vatten

    Udgivet den 16. juni 2010 Michael Hedelain 2 kommentarer

    Tidligt mandag morgen kørte vi en gammel brandbil ind på Forsmark atomkraftværk i Sverige, hvor vi ved hjælp af den lange brandstige kunne sende en masse aktivister ind over det høje elektriske hegn, der omkranser hele atomkraftværket.

    Indenfor ganske kort tid var området fyldt af aktivister i stramme spandexdragter – klædt ud som sol, vind og vand – der spænede fra vagterne og ind mod reaktorbygningerne. Tre af aktivisterne nåede op på taget af reaktor 2, hvor de viste håndbannere og sendte billeder og video fra en medbragt mobiltelefon.

    Charlotte Nyström var en af de tre aktivister, der nåede op på taget af reaktorbygning 2. Dette billede er fra senere på dagen, hvor flere af os blev løsladt.

    Charlotte Nyström var en af de tre aktivister, der nåede op på taget af reaktorbygning 2. Dette billede er fra senere på dagen, hvor flere af os blev løsladt.

    En anden gruppe var på vej op på reaktor 1, men måtte vende om, da deres strålingsmåler viste, at strålingen på bygningen var alt for høj til vores sikkerhedskrav. Ironisk nok var det netop reaktor 1, der i 2006 var meget tæt på en nedsmeltning, der ville have været den største atomkatastrofe siden Tjernobyl.

    Og selv om de fredelige aktivister i deres farverige dragter så ret komiske ud fra den anden side af hegnet, hvor jeg befandt mig, så var deres budskab alvorligt. I morgen torsdag, når de 29 af aktivisterne – heraf 4 danskere – der stadig tilbageholdt af svensk politi bliver stillet for en dommer, skal den svenske rigsdag stemme om et forslag fra regeringen om nye investeringer i svensk atomkraft. Hvis forslaget vedtages vil det omstøde beslutningen fra 1980 om at udfase atomkraften, og fjerne investeringerne fra vedvarende energikilder og fodre dem til en energiproduktion, der er dyr, farlig og unødvendig.

    Centerpartiet har historisk været imod atomkraft, men en ny partilinie har dikteret, at de vil stemme for forslaget om nyinvesteringer i atomkraft. To af medlemmerne af partiet har allerede meldt ud, at de ikke vil være stemmekvæg, men følge deres egen overbevisning imod atomkraft. Det betyder, at der kun mangler to stemmer mod forslaget for at det bliver nedstemt.

    Vi løser ikke klimakrisen med atomkraft. Vi har slet ikke brug for atomkraft. Sverige, der er et land rig på naturlige ressourcer, bør i stedet satse på sol-, vind- og bølgeenergi for at holde deres position som ansvarlige og visionære. Vores seneste globale energiscenarie ”Energy [R]evolution: A Sustainable World Energy Outlook”, som vi har udarbejdet sammen med European Renewable Energy Council (EREC), viser, at 95 % af verdens elektricitet kan produceres af vedvarende energikilder i 2050. Samtidig kan investeringer i vedvarende energi skabe job til 8,5 millioner mennesker i 2030.

    Min opfordring til medlemmerne af Centerpartiet er: Vær ikke stemmekvæg, lyt til jeres samvittighed, og stem nej til nye investeringer i svensk atomkraft.

  • Farvel til GMO-industriens blændværk

    Udgivet den 15. juni 2010 Dan Belusa Ingen kommentarer

    Efterhånden som det er blevet klart, at gensplejset majs og soja har resulteret i stagnerende og faldende udbytter, har GMO-fortalerne i de seneste år især ønsket at tale om GMO-bomuld i Indien. GMO-bomulden er gensplejset til selv at producere insektgift (Bt), så ifølge teorien skulle GMO-bomuld resultere i, at bomuldsdyrkere kan undgå skadedyr uden at anvende de enorme mængder sprøjtegifte, der ellers bruges på indiske bomuldsmarker. Teorien er en ting – virkeligheden er noget helt andet, viser en ny GP rapport, der i dag blev præsenteret i Hyderabad i Indien.
    Rapporten sammenligner GMO- bomuld med økologisk dyrket bomuld. En sammenligning økologien vandt med overbevisning. På trods af den lovede sprøjtefrihed, sprøjtes GMO-bomulden alligevel med 26 forskellige insektgifte, men til trods for den indbyggede gift i GMO-bomulden og den gift, der sprøjtes på, bliver GMO-bomuld ramt hårdere af skadedyr, end økologisk bomuld gør.

    Bt-bomulden giver ikke et signifikant bedre udbytte i år med god regn. Og når regnen svigter, som den gjorde sidste år, klarer økologisk bomuld sig langt bedre end den gensplejsede. For de i forvejen fattige landmænd fører GMO-bomuld til øget udgifter til sprøjtegift, kunstgødning, GMO-såsæd og 65 % højere gældsbyrde end de økologiske landmænd. Under sidste års tørke blev indkomsten således tre gange højere for økologisk bomuld end for GMO-bomuld.

    De globale klimaforandringerne betyder mindre forudsigeligt vejr og kræver derfor robuste dyrkningsmetoder. Det var blandt andet på den baggrund, at FN’s Landbrugspanel, IAASTD, konkluderede, at landbruget skal omlægges til økologiske dyrkningsmetoder for at sikre fødevareforsyningen. En videnskabelig anbefaling, som i praksis illustreres af Indiens erfaringer med øko-bomuld.

    Indien er som andre lande blevet fuppet af GMO-industrien. Den indiske regering har satses enøjet på GMO-bomuld og har dermed skubbet de i forvejen fattige bomuldsdyrkere tættere på økonomisk ruin. For den økonomisk og økologisk fordelagtige øko-bomuld har denne fejlsatsning allerede betydet, at det er blevet vanskeligt at opdrive ikke-GMO bomuldsfrø. Der er, både i Indien og globalt, behov for  en satsning, der fremmer økologi og stopper GMO.
    Læs rapporten ”Picking Cotton – the choice between organic and genetically engineered cotton for farmers in South India”

    Se også den glimrende billedserie af fotografen Peter Caton, med kommentarer af rapportens forfatter Reyes Tirado.