• Oliekatastrofe og drengerøvsjournalistik

    Udgivet den 11. maj 2010 Birgitte Lesanner 2 kommentarer

    Imens oliekatastrofen går ind i sin fjerde uge og millioner af liter råolie fortsat og uhindret strømmer ud i Den Mexicanske Golf, har mediernes dækning taget en drejning. De mangler billederne af ødelæggelserne, fordi havstrømme sørger for, at olien forsat stort set holder sig ude i vandet og ikke endnu har ramt land, hvor vi kan se ødelæggelserne ordentligt. I princippet kan man jo også se olien og ødelæggelserne på vandet, men det har BP meget professionelt sørget for at begrænse adgangen til. Med undskyldninger om arbejdsro har det engelske olieselskab sørget for, at medierne ikke kan sende dykkere, både og fly ud og dokumentere olieindsmurt havbund, olieindsmurte fisk, hvaler og skildpadder og oliesøer på størrelse med Fyn. Derfor forbliver det lidt diffust, hvad der foregår derude i det store hav – vi har kun eksperternes ord for, at det formentligt er verdens største oliekatastrofe nogensinde.

    BP har påtaget sig ansvaret og har til gengæld for lukningen af adgangen til oliekatastrofen belønnet medierne med rigelig adgang til alle selskabets tanker og idéer om, hvordan det vil lukke hullet. Medierne har dækket tragter, kupler og propper med en begejstring som drejede det sig om iPad’en, airbus’en eller barndommens legodims. Medierne synes at have glemt, at BP ikke er nogen ingeniører, der løser et problem for os alle sammen. Det er et olieselskab, der tjener 100 milliarder kroner om året på olie.

    I går aftes satte TVA kl. 21 prikken over i’et i drengerøvsjournalistik med et indslag om det mislykkede forsøg på at lukke hovedkilden til olien med en tragt, hvordan tragten nu udvikles til en kuppel og om den tredje løsning; et skrotmissil, der en prop af golfbolde skåret på langs og gamle bildæk. I indslaget blev problemet med olien nærmest fejet af med en bemærkning om, at myndighederne, imens BP finder en løsning, brænder olien af . At det er en ganske lille brøkdel af olien, man kan brænde af, og at den afbrænding i sig selv skaber yderligere en del miljø- og naturproblemer, blev ikke nævnt.

    I studiet står olieboringschefen fra Mærsk så bagefter og uddyber indslaget med forklaringer om kupler, iskrystaller, hakkede golfbolde og to nye olieboringer, som BP har under opsejling for at ’lette trykket’ fra den boring, der er sprunget læk. Mærsk! Mærsk, som er ansvarlig for de boringer, vi selv har i Nordsøen, Mærsk, som udmærker sig som det eneste olieselskab, der ikke har udvist den mindste interesse for vedvarende energikilder og Mærsk, som er på olieeventyr i Arktis – et område, hvor en oliekatastrofe som den i Den Mexicanske Golf vil blive mange gange større, pga. kulden, den svære tilgængelighed og den meget sårbare natur.

    Jeg er ligeglad med, om golfboldene i ‘skrotmissilet’ er hakkede eller skåret på langs. Og det burde TV Avisen også være. De burde i stedet spørge Mærsk, hvordan de sikrer, at det samme ikke sker i Nordsøen; hvad er deres beredskab? Har deres boringer den nødvendige manuelle lukningsmekanisme, der kan styres fra land? Har de planer for, hvordan et hul kan stoppes, hvis det samme skete ved en af deres boringer? Og hvordan kan selskabet forsvare at ville udsætte et helt unikt og specielt kontinent som Nordpolen, der ligesom dens søster i syd burde fredes for risikoen for noget lignende?

    Der burde i det hele taget være grunde nok til at tage denne katastrofe alvorligt og ikke lade teknikbegejstringen styre dækningen.  90 % af Den Mexicanske Golfs dyreliv bruger de vådområder, som rammes af oliekatastrofen. Vi er midt i gyde- og ynglesæson. En af de dyrearter, der ligger på rede i området, er den brune pelikan, der netop er kommet af listen over truede dyrearter og en af dem, der samles midt i det olieramte hav for at gyde, er den blåfinede tun, der er en af verdens mest truede fiskearter. Området er også populært for mange af de havpattedyr, der er på IUCNs liste over truede dyr, som havskildpadder, delfiner og hvaler – og undgår de at blive smurt ind i olie og derfor drukne, undgår de ikke oliedampene i luften, hver gang de skal op til overfladen og ånde. Der er ingen tvivl om, at denne oliekatastrofe får omfattende og ødelæggende konsekvenser for dyrelivet og naturen i et meget stort område af Den Mexicanske Golf i mange, mange år frem. Dét burde være drivkraften bag mediernes dækning.

     

    2 responses to “Oliekatastrofe og drengerøvsjournalistik” RSS-ikon

    • Tak for en fin artikel… Jeg har også undret mig over at man intet ser i medierne om de miljømæssige ødelæggelser… men kun hører om hvor mange penge det koster BP.

      Ligesom det store “Pacific garbage vortex” som Greenpeace skrev om for 5-6 år siden og som man først NU læser om i aviserne…

      They wanna keep us in the dark… and it truly is DARK.

      Tak for god artiken, igen

    • Kunne ikke være mere enig med dig! Der sidder nogle topprofessionelle kommunikationsfolk derinde og gør alt, hvad de kan for at få drejet fokus over på alt andet end selve katastrofen…