Mærsks nej skal danne præcedens

Endelig skete det. Onsdag meddelte verdens største container-shippingvirksomhed, danske Mærsk, at der er adgang forbudt ombord på Mærsk-skibe for illegalt fanget fisk . Specifikt vil Mærsk ikke fragte antarktisk og patagonsk isfisk, orange savbug og alle former for hajer og hvaler. Alle arter er plaget voldsomt af ikke-bæredygtig fangst, og nu tager shippingbranchens mastodont et ansvar for at bremse det.

Det fortjener ros. Ikke uforbeholdent, for der er stadig et stykke vej til, at Mærsk lukker nettet for alle de truede bestande, men udmeldingen giver håb om, at der kan gøres noget for at genoprette de truede bestande.

Nu er det så spændende at se, hvordan transportbranchen som helhed tager imod meldingen fra Mærsk. For det er afgørende, at ansvarsfølelsen nu forplanter sig til andre selskaber, der ligesom Mærsk må erkende, at de har et stort medansvar for, om det, de fragter, er til at stå inde for. Mere end 75 pct. af verdens fiskebestande er udnyttet til det maksimale eller direkte overfisket, og hvis verden ikke bare skal have fisk i dag men også fremover, så er det afgørende, at alle parter tager ansvar – fra fiskere til fragtselskaber, butikker og forbrugere.

Mærsk fragter en femtedel af alle fiske- og skaldyrsprodukter. Det svarer til ca. tre millioner ton. Det er derfor en stor og afgørende spiller, der har smidt nogle yderst afgørende kort på bordet i dag, og det er en god start, men der er stadig lang vej endnu, til det eneste acceptable mål nemlig et fuldstændigt nej til alle fisk på Greenpeace’ rødliste.

Et nej skal komme fra både fiskere, fragtselskaber, detailhandlere og forbrugere. Nettet strammes om destruktivt fiskeri, for heldigvis afviser flere og flere supermarkeder allerede nu at købe ikke bæredygtigt fanget fisk og skaldyr. Nu nægter et globalt selskab som Mærsk desuden at transportere en række problematiske fiskearter, og det er stort skridt i den rigtige retning mod et stop for plyndringen af vores have.

Jeg fristes til at udfordre Mærsk yderligere, for selskabet fragter udover fisk rigtig meget træ. Nu hvor Mærsk har sagt ja til at kigge på, hvad der er inde i containerne, kunne Mærsk vælge at skærpe tilsynet med eksporten af illegalt træ – eller hvad – Mærsk?

Arktis skånet et år

Nu er min dag reddet. Jeg har lige læst, at Obama-administrationen har besluttet at udsætte Shell’s planlagte boringer i Arktis et år. Det er en skøn nyhed, og det giver os og de andre miljøorganisationer et år mere til at bremse olieboringer i Arktis mere permanent. Shell har 16 olielicenser i Arktis og skulle have begyndt boringerne i juli.

Shell vil bore i et område, der er så sårbart, at USA har indført forbud mod fiskeriaktivitet. Havområdet er dækket af is mellem seks og ni måneder om året. Hvis der sker et uheld deroppe, vil responstiden være væsentligt længere og beredskabet væsentligt svagere end i Den Mexicanske Golf – og effekten af olien langt værre på grund af kulden. Det er en risiko, vi ikke kan acceptere. Der skal ikke bores efter olie i Arktis. Punktum.

Aktivister hilste forleden Obama-administrationens udsendte i Luisiana velkommen med et aktion på et af de boreskibe, Shell vil sende til Arktis.

Danmark vil ligesom USA også gerne bore i Arktis og det samme vil de tre andre lande med grænser til Arktis; Norge, Rusland og Canada. De fem lande forsøger at indbilde resten af Det Arktiske Råd, der i øvrigt mødes i dag i København,  at det er helt naturligt, at de fem mødes fra tid til anden bag lukkede døre og deler kagen.

Og Arktis er en meget attraktiv kage; Klimaforandringerne får isen til at smelte og det giver adgang til olie, gas og store fiskebestande. Samt mulighed for skibstrafik i stor stil. Det er klart, at Danmark gerne vil have sin del af kagen – men Danmark skal ignorere olietørsten og i stedet begynde at arbejde på et midlertidigt forbud mod al industriel aktivitet i Arktis. Vi skal have meget bedre styr på området og naturen, vi skal have lovgivning og miljøbeskyttelse på plads og vi skal have verdenssamfundet ind over – ikke bare de fem lande, der er mere styret af grådighed end af ønsket om klodens bedste. Arktis er et fødekammer for hele verdens have og et afgørende køleelement for hele planetens klima. Det er alt for vigtigt til at lade fem grådige lande afgøre dets skæbne alene.

Men i dag skal vi glædes. USA har givet Arktis ét år mere uden nye olieboringer. Nu må Danmark følge op og lige som USA lære af katastrofen i Den Mexicanske Golf. Arktis skal beskyttes.

BP står for skruppelløs olieprofit

BP er skruppelløse i deres jagt på hurtig profit. Det er BPs uansvarlige virksomhedspolitik, der er skyld i, at Den Mexicanske Golf dagligt forurenes med enorme mængder olie og giftige opløsningsmidler til stor skade for hvaler, fisk, skildpadder, fugle og ikke mindst mennesker i hele området.

BP har ført og fører en politik, der udelukkende har til formål at tjene penge og pleje deres image – i stedet for at operere på forsvarlig vis. BP er intet mindre end en serieforbryder, når det kommer til at sløse med sikkerheden.

Det viser denne ulykke med al ønskelig tydelighed: BP har blandt andet stået bag massivt lobbyarbejde, der har betydet, at et forslag om øget sikkerhed i Den Mexicanske Golf er blevet bremset.

På en høring i den amerikanske kongres i går kom det frem, at det opløsningsmiddel – corexit – BP har brugt op til 2,4 millioner liter af indtil videre er mere giftigt og mindre effektivt end andre opløsningsmidler, der optræder på en liste over godkendte opløsningsmidler fra de amerikanske myndigheder. Der blev samtidig sået tvivl om BPs uafhængighed i forholdet til valget af opløsningsmiddel, fordi BP har et ”forretningsmæssigt forhold” til producenten af det brugte opløsningsmiddel. BP er dog nu blevet pålagt at skifte corexit ud.

På samme høring kom det frem, at den eksploderede boreplatform – Deepwater Horizon – vel nærmest kan betegnes som værende stående under bekvemmelighedsflag, idet der vejrer et flag fra Marshal- øerne over platformen. Det betyder, at den amerikanske kystvagts inspektioner af platformen har været begrænsede, og at de standarder, platformen skulle opfylde, var mildere end hvis den havde været under amerikansk flag. At platformen er registret på Marshal øerne har også betydet, at inspektionerne fra kystvagten kun har været på  4 – 8 timer, imens inspektioner på amerikanske boreplatforme varer 2-3 uger!

BP har fra ulykkens start i april forsøgt at nedskalere ulykkens omfang. Til at begynde med var der ifølge BP ”kun” 1000 tønder om dagen, der strømmede ud i havet, så var det så alligevel 5000 tønder (800.000 liter) om dagen efter at kystvagten i USA havde været inde over. Nu er BP endelig gået med til at lade uvildige forskere se på optagelserne fra de læk, der er på bunden af Den Mexicanske Golf – og de forskere er kommet frem til helt ubegribelige mængder af olie, der hver dag fosser ud i den mexicanske golf. Op til 5 gange mere end de 800.000 liter om dagen BP dog har indrømmet op til nu.

Vi kan ikke stole på, at olieselskaberne kan håndtere det ansvar, det er, at få lov at operere i vores hav. Alle olieboreplatformene i Den Mexicanske Golf er under ’bekvemmelighedsflag”, så de slipper for de amerikanske sikkerhedsstandarder og igen og igen viser det sig, at pengehensyn bliver prioriteret over sikkerhed og miljøhensyn. Derfor er det fuldstændigt forkasteligt, at nogen kan forestille sig, at vi skal have de selskaber op og ødelægge de i forvejen udsatte og sårbare naturforhold i Arktis. Regeringen bør sætter en stoppe for det oliekapløb, der finder sted i Arktis, i stedet for at bruge al sin energi på at vinde det.

Ny rapport: Mangfoldigheden i den danske natur lider

Natur og dyr i Danmark er under pres. Det viser rapporten ”Danmarks natur 2010 – om tabet af den biologiske mangfoldighed” der offentliggøres i dag af de grønne organisationer i Danmark.

I afsnittet om de danske havområder, som jeg har skrevet, fremgår det, at den biologiske mangfoldighed falder, ålegræsset er forsvundet og iltsvind er et tilbagevendende problem med katastrofale konsekvenser for havets dyr og planter.

Afsnittet om fisk, som Henrik Carl og Peter Rask Møller fra Statens Naturhistoriske museum har skrevet, viser, at det ikke går meget bedre for fiskene: Ålen er akut truet, flere torskebestande lider under vedvarende overfiskeri og hajer er i tilbagegang.Og den sørgelige historie stopper desværre ikke her. Vi ved nemlig kun noget om en brøkdel af de fiskearter, der faktisk lever i de danske havområder. Derfor ved vi overhovedet ikke, hvordan det står til med rigtig mange af de fisk, der lever derude i vores hav. Fisk, der er vigtige for hele fødekædens sammenhæng.

Vores lille hval marsvinet ser det heller ikke for godt ud for. Der er ingen overvågning af bifangsten. En optælling fra 2005 viser, at der er grund til bekymring for bestanden i de indre danske farvande og antallet af strandede marsvin stiger.

Når det kommer til havet, viser rapporten altså to ting: Det står skidt til med det, der er viden om, og udover det er der skræmmende lidt data om vores havområder. Og de to ting skyldes en larmende uambitiøs regering, der gang på gang nedprioriterer beskyttelse af naturen og de dyr, der lever der.

Der er endnu ikke formuleret en klar strategi for at vende udviklingen i vores farvande. De EU-direktiver, der forpligter regeringen til at beskytte, bevare og overvåge, vælger den at nøle med og gang på gang vælges de absolut mest uambitiøse målsætninger og virkemidler.

For havet er der kun én vej: Kvælstofbelastningen skal ned, trawlfiskeri skal reguleres og i langt de fleste områder helt forbydes, overfiskeriet skal stoppes, og der skal oprettes fuldt beskyttede områder på havet, hvor dyr og planter kan få lov at kommer sig efter årtiers rovdrift og industripolitik.

James Hansen vil have Statoil ud af tjæresand

Prisvindende forsker lægger pres på Norge’s statsminister Stoltenberg  forud for vigtig afstemning i dag. De danske investorer er handlingslammede.

Senere i dag skal Statoils aktionærer på den årlige generalforsamling bl.a. tage stilling til et forslag fremsat af Greenpeace og WWF: Det statsejede olieselskab skal trække sig ud af den enormt miljøskadelige udvinding af olie i Canadas tjæresand. Forslaget møder nu opbakning fra Dr. James E. Hansen, professor ved Columbia University og Columbia’s Earth Institute samt medlem af USA’s Videnskabsakademi.

Dr. James E. Hansen opfordrer den norske statsminister, Jens Stoltenberg, til at stemme for Greenpeaces og WWFs forslag på virksomhedens generalforsamling senere i dag. Den prisvindende James Hansen bringer sin opfordring i et åbent brev til Stoltenberg trykt i den norske avis Aftenposten og i en annonce bragt i norske Dagbladet.

”Jeg beder dig om at støtte forslaget på Statoils generalforsamling den 19. maj om, at selskabet skal vise miljømæssigt lederskab og trække sig ud af den canadiske tjæresand”, hedder det bl.a. andet i brevet til Stoltenberg. ”Statoil kan smykke sig med at være mere ansvarlig end andre olieselskaber, men det bliver aldrig godt nok i tjæresandet: Hvis vi udvinder og bruger denne ressource, bliver der ingen bæredygtig fremtid for dagens unge mennesker.”

Ingen juridiske forhindringer
Den norske stat har tidligere undskyldt sig med, at generalforsamlingen ifølge norsk lov, ikke er et fora for dens slags spørgsmål. Ifølge den norske regering er det ikke foreneligt med god ejerstyring, hvis staten som ejer skulle kontrollerer selskabet i enkeltsager såsom tjæresand.

Dette er imidlertid ikke korrekt. Beate Sjåfjells, institut for privatret, Oslos Universitet, med en doktorgrad i forholdet mellem selskabsret og bæredygtig udvikling, har tilbagebevist regeringens udmeldinger om god ejerskabsførelse. Det er jo netop på en generalforsamling, at staten har en mulighed for give sin mening til kende. Det ønsker den norske regering imidlertid ikke.

Norge, der ellers tidligere har vist fornuftige takter i klimakampen, fx deres regnskovsinitiativ og landets udmelding om en 40 procent reduktion i drivhusgasser forud for klimatopmødet i København.

”Alligevel, og særligt i lys af dette, er jeg skuffet over at høre, at Statoil, Norges statsejede olieselskab, træder så kraftigt ved siden af ved sin strategiske beslutning om at investerer i Canadas destruktive tjæresandsudvinding. Som den mest energikrævende olieudvindingsproces på kloden, repræsenterer denne satsning det værste menneskeheden gør mod planeten, for at forlænge vores globale afhængighed af fossilt brændstof,” skriver Hansen.

Danske investorer med hovedet i busken
Da ingen danske investorer har meldt deres ankomst til generalforsamlingen i dag, var det i fredags sidste chance for at afgive sin stemme online. Ingen danske investorer valgte at stemme for Greenpeaces og WWFs forslag. Danske investorer gemmer sig bag screeningsselskaber, der vurderer hvorvidt udvalgte internationale konventioner bliver overholdt. Men helt ærligt; hvor troværdigt er det, når virksomheder som Danske Bank, Nordea Pension, og alle de andre betaler virksomheder for at undersøge deres egne investeringer?

Du kan læse James E. Hansens brev til Jens Stoltenberg her.

Miljøministre skal gøre Østersøen renere

Den 20. maj mødes miljøministrene fra Østersøens ni lande, samt EU’s miljøkommissær, i Moskva til et højt profileret møde under Helsinki-konventionen. Mødet bliver ledet af Ruslands tidligere præsident, Vladimir Putin, og ambitionen er at igangsætte den i 2007 vedtagne redningsplan for Østersøen. Dette havområde er i dag et af de mest forurenede i verden, så blandt andet Bornholmsfiskerne ikke længere må fange store laks til EU-markedet. Forbuddet er indført på grund af laksens store indhold af det ekstremt giftige stof dioxin, og fiskerne skal overhælde fangede laks med farvestof og sendes til destruktion.

Greenpeace er i disse dage på vej til Moskva med skibet Beluga II. Rejsen begyndte i Sankt Petersborg, og på hele turen bliver der taget vandprøver på de russiske floder. På skibets laboratorium foretages de første analyser af prøverne, og resultaterne vil blive præsenteret i forbindelse med miljøministermødet i Moskva den 20. maj. Efter mere omfattende analyser på et eksternt laboratorium vil en egentlig rapport blive offentliggjort senere på året.

På mødet vil landene omkring Østersøen, deriblandt Danmark, repræsenteret af miljøminister Karen Ellemann, præsentere, hvad man har i sinde at gøre for at nå det fælles mål, god økologisk status i 2021. Særligt interessant bliver det at se, hvad Rusland fremlægger af konkrete planer. Interessant, fordi Rusland udleder store mængder giftige kemikalier til deres floder med udløb i Østersøen, og indtil videre har udvist en ualmindelig fodslæbende holdning til at gøre noget ved problemerne.

I Rusland lader man almindeligt kloakvand løbe sammen med ukontrollerede udledninger fra industrielle anlæg. En praksis som ikke bare umuliggør en effektiv rensning, men som lovgivningsteknisk får virksomhederne til at fremstå som “nul-udledere”, og rensningsanlæggene som de egentlige udledere af giftige kemikalier. Det sender et klart signal til virksomhederne om at tiden er gået i stå, fortsæt som I plejer. Denne form for bagudstræbende erhvervspolitik i et land med en særdeles veluddannet befolkning virker som en ægte bjørnetjeneste.

I den moderne verden tænker virksomhederne i retning af clean technology og at eliminere kemikalieproblemer ved kilden. I Greenpeace vil vi gøre alt, hvad vi kan for at tilskynde Rusland til at blive et foregangsland indenfor clean technology. Udfordringen med at få genoprettet Østersøen som et rent og sundt hav kan for Rusland blive innovationsprojekt, der gør landet mere attraktivt for investorer og gøre det russiske erhvervsliv mere konkurrencedygtigt. Renere miljø og et sundt erhvervsliv kan være to sider af samme sag.

Sejr: Nestlé dropper tvivlsom palmeolie

Det hele startede med en lille youtube-video. En simpel mock af en KitKat-reklame, der på en simpel og effektiv måde synliggjorde konsekvenserne af at købe palmeolie af selskaber, der rydder regnskov for at lave palmeolieplantager: Fjernelse af orangutangers naturlige habitat med udryddelse som følge.

Dette var ikke en sandhed, som fødevaregiganten havde lyst til at få fortalt og de fik fjernet videoen fra Youtube. Det skulle de ikke havde gjort, for handlingen, der skulle tysse problemerne med selskabets leverandører ned, fik i stedet sat fokus på regnskovsdestruktion. Videoen dukkede op alle mulige steder på internettet og i de 8 uger, der er gået siden lanceringen, har næsten 1,5 millioner seere set vores kontormedarbejder gnave i en blodig orangutangfinger.

Men det var ikke kun væmmelse, videoen generede. 200.000 emails blev sendt til Nestlé, der også modtog hundredevis af telefonopkald og utallige kommentarer på deres officielle facebook-side. Men det stoppede ikke her. Orangutanger konfronterede Nestlé ved deres hovedkvarterer i Croydon, Frankfurt, Beijing og Jakarta, og den årlige generalforsamling i Schweiz blev prydet med vores banner. Samtidig har der været gang i den på alverdens gader for at sætte fokus på problemet. Dermed stod det klart for firmaet, at de var nødt til at løse problemerne med palmeolie og papirvarer.

Undervejs i de 8 uger, som vi har kørt kampagnen, har vi mødtes flere gange med repræsentanter fra Nestlé for at drøfte problemerne med palmeolie og papirvarer. Og selv om vi havde på fornemmelsen, at tingene var på vej fremad, så havde vi ikke forvente, at fødevaregiganten ville spille ud med en så omfattende ”nul skovrydning”-policy så hurtigt.

Nestlé har udviklet en plan, der vil identificere og fjerne eventuelle virksomheder i deres forsyningskæde med forbindelser til skovrydning. Disse selskaber omfatter det berygtede Sinar Mas, og dette skridt vil også få konsekvenser for firmaer som Cargill. Men denne plan skal stadig følges op med handling, og The Forest Trust (TFT) – en uafhængig organisation, vi har arbejdet sammen med før – vil nøje overvåge Nestlé’s fremskridt.

Men som mange af jer har påpeget, er Nestlé ikke det eneste selskab, der er involveret i palmeolie og papirvareindustrien, og selvom dette er et fantastisk resultat, er der stadig meget mere at gøre for at standse ødelæggelsen af Indonesiens regnskove. Forvent derfor at høre mere fra den kant.

Danske investorer i Statoil må tage ansvar

Jeg har brugt morgenen sammen med aktivister foran Statoils hovedkvarter i Danmark. I dag er det brevstemmende aktionærers sidste mulighed for at tage stilling til de forslag, der behandles på Statoils generalforsamling på onsdag i Stavanger. Og jeg vil have dem til at stemme for det forslag, som Greenpeace sammen med verdensnaturfonden har stillet om at trække Statoil ud af det desperate tjæresandseventyr i Canada.

Aktivister fra Greenpeace læsser 8 tons sort sand af foran Statoils hovedkontor i København © Greenpeace / Casper Balslev

Vi står i en situation, hvor verden er enig om, at vi skal reducere kraftigt i vores udslip af drivhusgasser og holde den globale temperaturstigning under 2 grader. Det betyder, at der ikke er den mindste grund til at lede efter ny olie, for vi har ikke råd på klimakontoen til at udvinde det olie, vi allerede har adgang til i dag – og slet ikke nye olietyper såsom tjæresand. Derfor er det så svært at forstå, hvorfor Statoil kaster sig ud i noget så desperat som at udvinde olie af tjæresand. Udover at være ødelæggende for naturen og miljøet, underminerer det de lokale folks livsgrundlag og medfører alvorlige sundhedsproblemer, er det dyrt og ineffektivt for olieselskaberne selv. For eksempel kræver det så meget energi at udvinde olien fra sandet at en tredjedel af hver tønde olie, man får ud af sandet, bruges i processen.

Investorerne har et ansvar! Det er deres penge, Statoil bruger på at ødelægge natur, miljø og klima og det er dem, der kan sige fra. Og når de er i gang, skal de huske, at det ikke kun er Norges statslige energiselskab, der kalder sig grønne oå hjemmebane men smadrer løs i udlandet. Svenske Vattenfall er stort set CO2-neutrale i Sverige og bruger enhver lejlighed til at pudse klimaglorien, men er udenfor Sveriges grænser ansvarlig for et CO2-udslip, der svarer til 2 gange hele Sveriges samlede udledning. Også danske DONG, der nu i et par måneder har fyldt reklameslot efter reklameslot med billeder af sig selv, vindmøller og halmballer, har svært ved at holde glorien oven på hovedet. For mens reklamerne spiller, sidder de på kontoret og forbereder, hvordan Avedøre 2, der i dag kører på biomasse, skal bygges om til at fyre med kul.

Nordea Pension, Danica Pension, PenSam, PKA, Pension Danmark, Sam Pension og Jyske Invest og alle de andre der har millioner i Statoil skal tænke på om de mennesker, der sparer op til alderdommen i deres selskaber, vil have tjæresand på hænderne. Eller om de hellere vil have pensionskronerne investeret i energiselskaber, der faktisk gør en indsats for at leve op til deres grønne løfter.

Oliekatastrofe og drengerøvsjournalistik

Imens oliekatastrofen går ind i sin fjerde uge og millioner af liter råolie fortsat og uhindret strømmer ud i Den Mexicanske Golf, har mediernes dækning taget en drejning. De mangler billederne af ødelæggelserne, fordi havstrømme sørger for, at olien forsat stort set holder sig ude i vandet og ikke endnu har ramt land, hvor vi kan se ødelæggelserne ordentligt. I princippet kan man jo også se olien og ødelæggelserne på vandet, men det har BP meget professionelt sørget for at begrænse adgangen til. Med undskyldninger om arbejdsro har det engelske olieselskab sørget for, at medierne ikke kan sende dykkere, både og fly ud og dokumentere olieindsmurt havbund, olieindsmurte fisk, hvaler og skildpadder og oliesøer på størrelse med Fyn. Derfor forbliver det lidt diffust, hvad der foregår derude i det store hav – vi har kun eksperternes ord for, at det formentligt er verdens største oliekatastrofe nogensinde.

BP har påtaget sig ansvaret og har til gengæld for lukningen af adgangen til oliekatastrofen belønnet medierne med rigelig adgang til alle selskabets tanker og idéer om, hvordan det vil lukke hullet. Medierne har dækket tragter, kupler og propper med en begejstring som drejede det sig om iPad’en, airbus’en eller barndommens legodims. Medierne synes at have glemt, at BP ikke er nogen ingeniører, der løser et problem for os alle sammen. Det er et olieselskab, der tjener 100 milliarder kroner om året på olie.

I går aftes satte TVA kl. 21 prikken over i’et i drengerøvsjournalistik med et indslag om det mislykkede forsøg på at lukke hovedkilden til olien med en tragt, hvordan tragten nu udvikles til en kuppel og om den tredje løsning; et skrotmissil, der en prop af golfbolde skåret på langs og gamle bildæk. I indslaget blev problemet med olien nærmest fejet af med en bemærkning om, at myndighederne, imens BP finder en løsning, brænder olien af . At det er en ganske lille brøkdel af olien, man kan brænde af, og at den afbrænding i sig selv skaber yderligere en del miljø- og naturproblemer, blev ikke nævnt.

I studiet står olieboringschefen fra Mærsk så bagefter og uddyber indslaget med forklaringer om kupler, iskrystaller, hakkede golfbolde og to nye olieboringer, som BP har under opsejling for at ’lette trykket’ fra den boring, der er sprunget læk. Mærsk! Mærsk, som er ansvarlig for de boringer, vi selv har i Nordsøen, Mærsk, som udmærker sig som det eneste olieselskab, der ikke har udvist den mindste interesse for vedvarende energikilder og Mærsk, som er på olieeventyr i Arktis – et område, hvor en oliekatastrofe som den i Den Mexicanske Golf vil blive mange gange større, pga. kulden, den svære tilgængelighed og den meget sårbare natur.

Jeg er ligeglad med, om golfboldene i ‘skrotmissilet’ er hakkede eller skåret på langs. Og det burde TV Avisen også være. De burde i stedet spørge Mærsk, hvordan de sikrer, at det samme ikke sker i Nordsøen; hvad er deres beredskab? Har deres boringer den nødvendige manuelle lukningsmekanisme, der kan styres fra land? Har de planer for, hvordan et hul kan stoppes, hvis det samme skete ved en af deres boringer? Og hvordan kan selskabet forsvare at ville udsætte et helt unikt og specielt kontinent som Nordpolen, der ligesom dens søster i syd burde fredes for risikoen for noget lignende?

Der burde i det hele taget være grunde nok til at tage denne katastrofe alvorligt og ikke lade teknikbegejstringen styre dækningen.  90 % af Den Mexicanske Golfs dyreliv bruger de vådområder, som rammes af oliekatastrofen. Vi er midt i gyde- og ynglesæson. En af de dyrearter, der ligger på rede i området, er den brune pelikan, der netop er kommet af listen over truede dyrearter og en af dem, der samles midt i det olieramte hav for at gyde, er den blåfinede tun, der er en af verdens mest truede fiskearter. Området er også populært for mange af de havpattedyr, der er på IUCNs liste over truede dyr, som havskildpadder, delfiner og hvaler – og undgår de at blive smurt ind i olie og derfor drukne, undgår de ikke oliedampene i luften, hver gang de skal op til overfladen og ånde. Der er ingen tvivl om, at denne oliekatastrofe får omfattende og ødelæggende konsekvenser for dyrelivet og naturen i et meget stort område af Den Mexicanske Golf i mange, mange år frem. Dét burde være drivkraften bag mediernes dækning.

Oppositionens klimaplan er ambitiøs, visionær og realistisk

Det er ekstremt positivt, at en samlet opposition fremlægger ambitiøse og visionære mål for Danmarks klima- og energipolitik. En el- og varmeproduktion helt fri for olie, kul og gas i 2035 og et Danmark baseret 100% på vedvarende energi i 2050 kan bringe Danmark tilbage i den førerposition, regeringen saboterede, da den kom til magten i 2001. Det er til gavn for både miljøet, naturen og for det danske erhvervsliv.

Planen kommer på et tidspunkt, hvor den danske regering sidder på hænderne og har pantsat sin handlekraft i en klimakommission, hvis anbefalinger vi ikke engang kan være sikre på, at regeringen vil lytte til, når de udkommer i september.

Vi glæder os til at drøfte med oppositionen, hvordan detaljerne kan udfyldes og planen føres ud i livet. Både Greenpeace, Ingeniørforeningen og Teknologirådet har lavet energiscenarier og de viser samstemmende, at oppositionens plan bestemt er realistisk og også en rigtig god idé. Greenpeace offentliggør snart et nyt energiscenarie for Danmark frem mod 2030 og det flugter fint med oppositionens plan.