Sandhedens time for klimatopmødet

Endelig kunne vi få at vide, hvad statsministeriet selv synes om klimatopmødet, som hele resten af verden ikke har tøvet med at kalde en fiasko. Jeg søgte aktindsigt i Statsministeriets evaluering for en uge siden, men kan nu sammen med resten af Danmark se dele af det i Politiken. Og det ser ud til, at statsministeriet heller ikke selv er for stolte.

Og det har de heller ikke grund til at være, eftersom de seriøse problemer og misforståelser, som opstod bag det danske formandskabs facader, var en vigtig grund til, at klimatopmødet kørte af sporet. Det er jo helt ude i hampen, når statsministeren indtil nu har fastholdt, at Danmark ikke kunne have gjort det bedre. Statsministeren valgte helt bevidst at ignorere advarslerne fra FN-eksperter, miljøorganisationer og selv fra klimaministeriet om, at topmødet ville gå galt, hvis han som formand for mødet forsøgte at alliere sig med USA og køre de svageste ulande over. Men det var præcis, hvad han valgte at gøre, og prisen blev høj. For Danmark betød strategien bl.a., at Danmarks internationale rygte fik en slem ridse i lakken, som det vil tage år at slippe af med.

Men endnu værre var det for de mest sårbare lande så som de små østater, der i øjeblikket er ved at forsvinde i havet, eller de afrikanske lande, som i forvejen har meget omfattende fattigdomsproblemer at slås med, betød statsministerens strategi, at de måtte kæmpe med næb og kløer for ikke at blive kørt over af de store forurenere, som hellere ville vedtage en uforpligtende hensigtserklæring end en rigtig juridisk bindende klimaaftale. Flere af disse sårbare lande oplevede bl.a. at blive truet af donorlande med, at deres ulandsbistand ville blive fjernet, hvis ikke de makkede ret.

Og sidst men ikke mindst vil de komplikationer og manglende fremskridt, som København resulterede i, jo få stor negativ betydning for verden som helhed, da det i sidste ende betyder, at vi må vente længere på at få en juridisk bindende klimaaftale og dermed få kontrol over klimaproblemet.

Situationen bliver ikke bedre af, at statsministeriet stadig bliver ved med at presse på for, at Copenhagen Accord skal få større anerkendelse. Copenhagen Accord blev afvist allerede under Københavnertopmødet, og jo længere tid man bruger på den samme diskussion, desto sværere bliver det at få fart på forhandlingerne om en rigtig juridisk bindende FN-aftale. I stedet for at fokusere på at sminke fiaskoen, bør statsministeren fokusere på, at gøre hvad han kan for at hjælpe klimaforhandlingerne videre. Danmark er stadig formand for klimaforhandlingerne, og det er vi helt frem til COP16 i Mexico i november. Det forpligter!

Aktivistisk kemipolitik

De gør det igen. Det alternative kemiflertal udenom regeringen bestående af oppositionen og regeringens støttepart, Dansk Folkeparti, udfordrer ikke kun regeringen men EU på kemikaliepolitikken. Først måtte Fødevareminister Høgh droppe at følge sin tidligere ministerkollega Eva Kjærs uforsonlige linje på Bisphenol A og følge flertallet imod det hormonforstyrrende stof. Nu gør det samme sig gældende for fire stk. hormonforstyrrende phthalater.

Disse forbud der ved lov skal træde i kraft 1. oktober 2010 udfordrer EU. Ud fra et forsigtighedsprincip ønsker politikerne bag forslaget at beskytte forbrugerne, vores børn. Det bør være op til industrien at bevise, at de ikke er farlige i forbrugerprodukter rettet imod børn. Det er en anklage imod den indbyggede langsommelighed i den nye kemilov REACH.

Det lykkedes kemiindustrien at presse EU til at gennemføre en langsommelig kemilov og spøgelset skræmmer. Før REACH var der kraftig smøl med at forbyde farlige stoffer. Historien må ikke gentage sig. Den danske udfordring af EU er på sin plads, for den stiller det afgørende spørgsmål; gør vi nok for at beskytte borgerne imod farlige stoffer. Så længe cocktaileffekterne ikke er medtaget i reguleringen af kemikalier, ligesom nanostoffer ikke er det, er svaret klart nej.

Derfor er det forfriskende og absolut nødvendigt med disse initiativer fra det alternative flertal. Det er godt gået, men vel ikke holdbart for regeringen igen og igen at blive stemt ned i kemipolitikken. Måske var det på tide at den tog miljøet og borgernes bekymring alvorligt og selv præsenterede initiativer til at forbyde farlige stoffer. Indtil den vågner op er det godt vi har et aktivistisk flertal imod regeringen på kemiområdet.

Risiko for at kommerciel hvalfangst genåbnes

Update 23. april 2010: Så kom kompromisforslaget og det ser ikke godt ud!

I dag er en vigtig dag for verdens hvaler! I dag præsenteres nemlig det forslag, der kan komme til at danne grundlaget for, hvordan Den Internationale Hvalfangstkommission, IWC, skal fungere i fremtiden. I værste tilfælde kan forslaget ophæve det gældende internationale forbud imod kommerciel hvalfangst fra 1986.

Forslaget er i skrivende stund endnu ikke præsenteret i sin endelige form, men ud fra de møder, der har været afholdt af en række lande i hvalfangstkommissionen, tegner der sig et skræmmende billede.
Det forlyder, at de lande der nu driver hvalfangst i protest imod forbuddet – Japan, Norge og Island – vil få kvoter udstedt af IWC.

Der er stadig kun tale om et forslag, men hvis et sådant forslag vedtages, betyder det enden på det over 20 år gamle forbud imod kommerciel fangst af hvaler.

Det forlyder også, at en del af kompromisforslaget vil legitimere jagt på hvaler i det IWC- anerkendte hvalreservat ved Antarktis.

Problemet med forslaget er altså ikke ”bare”, at man foreslår at genåbne den kommercielle fangst. Man accepterer også en fangst af hvaler i et hvalreservat.

Dette er under alt kritik! Japan har i årevis – på grund af et hul i IWCs regler – drevet ”videnskabelig fangst” i hvalreservatet ved Antarktis, og nu bliver der altså lagt op til, at denne fangst legitimeres!

Den danske regering tager ikke engang afstand fra jagt i et hvalreservat – som Danmark endda selv har stemt for oprettelsen af tilbage i 1994.

Et flertal uden om regeringen har tidligere tvunget Danmark til en mere fredningsvenlig holdning i IWC; det må vi håbe sker igen i denne sag.

Greenpeace er imod kommerciel hvalfangst. Hvalbestandene er ikke kommet sig oven på årtiers rovdrift, og der er mange andre trusler imod hvaler i dag, som gør en bæredygtig kommerciel udnyttelse umulig.

Derfor bør et kompromisforslag søge at udfase den kommercielle fangst med et totalt stop for fangst i hvalreservatet ved Antarktis inden for en periode på maksimalt 3 år.

Hold øje med bloggen. Greenpeace kommenterer på kompromisforslaget, så snart det offentliggøres.

Kompromisforslaget skal til afstemning på det årlige møde i IWC, der foregår i juni i Marokko.

Jorden har brug for en hånd

I dag er det “Earth Day”, og jeg håber, at du vil fejre dagen ved at se vores nye Earth Day video sammen med mig. Jeg håber også, at du har lyst til at slutte dig til Greenpeace og vores arbejde for en bedre fremtid.

Vores planet står overfor store udfordringer. Verdens skove bliver hugget ned, der drives rovdrift på mange fiskebestande i et afsindigt tempo. Samtidig drives der stadig kommerciel hvalfangst, giftige kemikalier findes i vores hverdagsvarer, vores elektricitet kommer hovedsageligt fra beskidt kul og til dels fra farlig atomkraft, og GMO-afgrøder truer landbruget.

Jorden har mange sejre i bagagen. Derfor er ovenstående opgaver hverken urealistiske eller en utopisk drøm. Gennem årene har vi været i stand til at påvirke historiens gang ved at bære vidne og formidle; vi har overbevist politikere, virksomheder og videnskaben om at sætte bæredygtig fremtid over kortsigtede økonomiske og politiske gevinster.

Men hvis du tror, at styrken ligger i Greenpeaces skibe, fredelige og ikke voldelige protester og løsningsorienteret kampagnearbejde – så tro om igen: det er i støtten og hjælpen fra millioner af støtter verden over.

Vores klode og dens befolkning har brug for; flere ansigter, der bekymrer sig for miljømæssige spørgsmål, flere folk, der vil bruge deres stemme til at forsvare den – og flere mennesker, der vil skride til handling for at beskytte den. Du kan hjælpe “Earth Day” ved at tage del i  at opbygge den bevægelse, der kan sikre en bæredygtig fremtid.

En grøn og fredelig fremtid er mulig – hjælp os med at få det til at ske:

• Bliv cyberaktivist – modtag vores nyhedsbrev
• Send Eart Day videoen til dine venner
• Del den på Facebook og Twitter
• Snup den embed code og post den på din blog

Bedsteforældre er ikke kriminelle

Et stærkt demokrati har plads til aktivisme. I går sang Bedsteforældre for asyl for folketingets medlemmer i forbindelse med førstebehandlingen af regeringens nye udlændingelov. Benny Andersens lagde ord til med sin sang ”Barndommens land” og budskabet nåede præcis de politikere som har ansvaret for lovgivningen; landets parlamentarikere.

Det er civil ulydighed i en nøddeskal og tillykke med at det lykkedes for bedsteforældrene igen at sætte fokus på behandlingen af asylansøgere i Danmark. Politikerne i Folketinget med Birthe Rønn og Naser Khader i spidsen tog aktionen meget fortrydeligt op. Særligt Naser Khader satte sagen på spidsen med sin udtalelse om at han betragter den slags happeninger som kriminalitet der berettiger til en udvisning. Denne udtalelse sætter meget godt rigets demokratiske tilstand i relief; ikke-danske aktivister der benytter sig af deres demokratiske frihedsret til at demonstrere, i det her tilfælde synge en sang for folketingets medlemmer, skal udvises! Khader bidrager hermed til at aktivisme kriminaliseres over en kam – og det er en demokratisk set farlig udvikling. Det er en helt uønsket udvikling fordi aktivisme er en af demokratiets grundpiller. Den tjener til at gøre landets ledere opmærksom på hvor der fejles og er kommet for at blive.

For lige at sætte Khaders udtalelse om at bedsteforældrene er kriminelle i relief, så har Bedsteforældre for asyl de seneste tre år modtaget tre priser. I 2008 fik de Sabroe prisen fra Børns Vilkår, ligesom de fik Bindslev A/S pris uddelt af en bestyrelse med repræsentanter fra Dansk Industri, vindmølleindustrien og forbundet af offentligt ansatte i Danmark. Også Red Barnets Børnerettighedspris blev i 2010 givet til disse kriminelle bedsteforældre.

Sejr for aktivismen

Det er vel nok herligt, at vores tyske kollega ikke blev udvist for at bære en klatrekniv ved en klatreaktion. Det er klart, at alle skal overholde den danske våbenlov, men syv dages fængsel for ikke kende den til bunds må da være rigeligt. Man må gerne bære en kniv, hvis det er et arbejdsredskab – sådan som man kan argumentere for, at en klatrekniv er det, når man klatrer op i en lygtepæl med et banner.

Banneret med’ Right city – Wrong date’ var et vigtigt budskab at sende til en amerikansk præsident, der valgte at flyve Airforce One over Atlanten til vores smukke hovedstad i anledning af et OL-møde, men ikke ville forpligte sig til at komme til klimatopmødet. Og når vi i dag er blevet bekræftet i, at anklageren skød langt over mål med sit krav om seks års indrejseforbud i Danmark, er det også en sejr for aktivismen. Nogle prøver at bremse fredelig aktivisme med lovgivning designet til terrorister. De seks enige dommeres budskab i denne kendelse er klar: Der skal være proportion mellem bod og straf. Jeg håber samme retfærdighed vil ramme andre af mine kolleger.

Samfund forurenes af uran

Vi hører tit argumentet, at atomkraft er nødvendig for at redde klimaet. Det er noget sludder. Atomkraft er dyr, farlig og unødvendig.  Vi og andre har udarbejdet energiscenarier, der klart viser, at klimamålene kan nås uden ny atomkraft gennem hurtig udfasning af de eksisterende atomkraftværker og massiv satsning på energieffektivisering og udbygning med vedvarende energi.

En af atomkraftens mange negative sider er udvinding af uran – det radioaktive grundstof, der bruges som brændsel i atomkraftreaktorerne. Ved uranminedriften spredes radioaktive partikler og radon fra støv, sten og grus. Så for minearbejderne og de mennesker, der bor i nærheden af mineområderne, er konsekvenser alvorlige og helt uacceptable.

I november 2009 tog Greenpeace til de to minelandsbyer i Niger, Arlit og Akokan. Firmaet, der ejer de to miner, franske Areva, hævder, at de har løst problemet i Niger, og at al stråling er væk. Men, som Politiken kunne fortælle i dag, så er det langt fra sandheden. I Arlit og Arkokan, hvor der sammenlagt bor ca. 80.000 mennesker, er den radioaktive stråling nogle steder 500 gange højere end den normale baggrundsstråling. Vores undersøgelser i de to byer viser, at hvis man befinder sig i området i en time, får man mere end den maksimalt tilladte årlige dosis af radioaktiv stråling.

Greenpeace kræver, at begge byer undersøges grundigt igen af en ansvarlig og af Areva uafhængig instans og at de radioaktivt forurenede områder nu renses ordentligt op.

Det er tankevækkende, at det er samme Areva, der har ansvaret for opførelsen af Finlands femte atomkraftreaktor, Olkiluoto 3 – et projekt præget af en række sikkerhedsproblemer. Reaktoren er allerede nu 3 år forsinket og prisen er foreløbigt sprængt budgettet – fra 22 til 39 mia. kr.  De penge, der er blevet brugt til opførelsen af reaktoren var meget bedre investeret i elbesparelser og udbygning af den vedvarende energi. Det er en lektion, som også den svenske regering burde lære af og droppe dens planer om yderligere investeringer i svensk atomkraft.

Fiskeri slår millioner af skildpadder ihjel

En ny rapport fra Duke University i USA, har desværre bekræftet mine bange anelser. Hvert eneste år bliver millioner af havskildpadder dræbt, fordi de fanges som bifangst i det industrielle fiskeri!

Millioner af havskildpadder dør altså årligt, fordi mennesket ikke kan finde ud af at fiske på en forsvarlig måde.

De mest massive bifangster af havskildpadder sker i langlinefiskeriet og i trawlfiskeriet. Langline bruges fx til at fange den tun, der kan købes i supermarkeder på frost eller på dåse.

Det værste i hele den her historie er dog, at der faktisk allerede findes metoder til at reducere denne bifangst. Det kan – ifølge rapporten fra Duke University – for eksempel ske ved at bruge specielle kroge, der minimerer bifangsten af havskildpadder; ved at bruge specielle riste i trawlet og desuden lukke for fiskeri i skildpaddernes kerneområder – sådanne lukkede områder kaldes også marinreservater.

Greenpeace har i årevis arbejdet for oprettelsen af marinreservater i verdens oceaner – blandt andet i Stillehavet. Men også i vores hjemlige farvande arbejder vi for at opnå en bedre beskyttelse af vores havområder og de dyr og planet, der lever her. Greenpeace arbejder også for, at fangstmetoder med høje bifangstrater af blandt andet havskildpadder forbydes.

Bifangst er i dag den største trussel imod havskildpaddernes fortsatte overlevelse.

Greenpeace har samtidig taget fat i supermarkederne – blandt andet i Europa og USA men også i Danmark – for at få dem til at stille krav til den fisk, de sælger, så forbrugerne ikke køber fx tunfisk, der er fanget på en måde, der resulterer i, at havskildpadderne dør.

Supermarkederne i Danmark har gjort fremskridt på mange områder, men når det kommer til tunfisk, er ingen danske supermarkeder endnu i stand til at sikre, at fisken i køledisken eller i konserveresdåsen ikke stammer fra et fiskeri, der er med til at udrydde verdens bestande af blandt andet havskildpadder.

Det er simpelthen ikke godt nok! Det er nemlig muligt for Føtex, Brugsen og de øvrige danske supermarkeder at stille krav til de produkter, de sælger og dermed sikre, at den fisk, de tilbyder deres kunder, ikke er skyld i uacceptable høje bifangster af blandt andet skildpadder.

Og det er ikke kun skildpadder, der hvert år dør i store mængder i tunfiskeriet. Andre undersøgelser viser desværre også, at millioner af hajer dør hvert år som følge af bifangster.