-
Hvad Eva Kjer Hansen ikke ved – har havet ondt af. Udgivet den 19. januar 2010 2 kommentarerJeg har ventet med længsel på de vand- og naturplaner, der blev offentliggjort d. 14. januar. De skulle nemlig efter regeringens eget udsagn beskytte den danske havnatur. Det er i dem, der står, hvad regeringen vil gøre for at leve op til EU-forpligtelserne om at bevare stenrev, sandbanker, marsvin og meget andet godt fra havet i de såkaldte Natura 2000-områder. Problemet er bare, at det ikke står i planerne!
Der står et par forslag til, hvad man kan gøre – ikke noget nyt i forhold til, hvad det har fremgået i tidligere skrifter fra ministeriet. Men intet som regeringen faktisk vil eller skal gøre. Og det er rystende. Siden 1992 har Danmark vist, at dele af havet skal beskyttes. 17 år – og absolut ingen handling.
Vi bliver nødt til at sikre, at Danmarks unikke boblerev og stenrev ikke bliver smadret, at marsvinene ikke forsvinder fra danske farvande og at vores havnatur overordnet beskyttes. Det er ikke bare en moralsk forpligtigelse, men noget Danmark er forpligtet til gennem EUs habitatdirektiv fra 1992.
Det er fødevareminister Eva Kjer Hansens ansvar at sikre, at fiskeriet ikke skader Natura 2000-områderne på havet og skærer for meget i bestanden af marsvin. Men fødevareministeren vil ikke gribe ind med mindre der foreligger bevis på en konkret skade. Problemet er bare, at Fødevareministeren ikke undersøger, om der sker en skade. Der er ikke lavet en gennemgribende undersøgelse af fiskeriets påvirkning af natura 2000-områderne på havet, og heller ikke en undersøgelse, der kortlægger, hvor mange marsvin, der faktisk drukner hvert år i fiskernes net. Derfor har hun ikke det konkrete bevis og vil derfor ikke ifølge svar til folketinget gribe ind. Taberen er danskernes havnatur, der hver dag måske ødelægges. Vinderen er den fiskeindustri – støttet af Eva Kjer Hansen – der får lov til at udnytte resurserne uden hensyntagen til naturen.
Og der er desværre stor sandsynlighed for, at der foregår ødelæggelse. En undersøgelse fra 2005 fra et Natura 2000-område i Kattegat viste, at der foregik trawlfiskeri på et stenrev som burde være beskyttet og en rapport fra DMU fortæller, at det går tilbage for marsvinebestanden i de danske farvande. Også EMPAS projektet har vist, at trawlfiskeri kan skade naturen både på stenrev og på sandbanker.
Jeg vil have Folketinget til at minde fødevareministeren om sit ansvar for at beskytte samtlige Natura 2000-områder på havet. For ministeren gør det ikke af sig selv! Natura 2000-områderne skal beskyttes så meget som det overhovedet er muligt. Det skal for eksempel ikke være tilladt at fiske, at lægge havneslam, at grave sand og grus op i Natura 2000-områderne. Og hvis jeg kunne ønske, dækkede de ikke kun 12 procent af havet, men 40.
2 responses to “Hvad Eva Kjer Hansen ikke ved – har havet ondt af.”

-
Så se da og få fingeren ud kom i gang.
Hvis hun ikk allerede arbejder på højtrøk, må hun indse, at hun bør prioritere Danmarks havnatur meget højt… Ellers må vi selv skride til handling!!Indenfor de sidste 5 år har jeg, gang på gang, hørt om at vandene omkring Danmark blive overfiskede. bl.a. Torsken i Øresund, og blåmuslingerne ved limfjorden.
http://www.dn.dk/Files/Billeder/Natur/Vand/Muslinger/NM-0803_Muslinger.pdfHun må gøre noget nu! – vi må sætte en deadline, og tage sagen i egen hånd derefter!
-
en gillelejer 22. januar 2010 kl. 11.27
det flot at i bliver ved med at jagte ethvere der er i knæ og hele´tide blive pres længer ned. rent politesk længer ned heletiden.men jeg har en ide. jeg synes i skulle gå ud og købe de både der er tilsalg/eller ønsker at sælger deres både med fisk på. også nå i har købt dem kan i jo bare skære både op og lade fisk gå ud af dansk fiskeri der vil gør en hele del fisker galde og i bliver gald. og i må have hele del penge med alt det frivilige arbejde i laver.
ikke hanne lynge vinter ?
ps. ved du hvor båder er tilbage i dag af den danske flåder i forhold til 80/90.
nej det tror jeg ikke.
esberg i 80/90 ca 700. idag under 20.
skagen i 80/90 ca 250. idag under 25.
hundested i 80/90 ca 60. idag under 10.
gilleleje i 80/90 ca 50. idag under 20.
og bornholm er en skygge af hvad den var i 80/90.
og både i gilleleje er ikke bliv større med tiden.
Skriv et svar
-


Niklas N. 21. januar 2010 kl. 21.06