-
Nu kan klimakampen fortsætte Udgivet den 8. januar 2010 3 kommentarerHer på kontoret er vi glade for at få vores fire kollegaer, der har været varetægtsfængslet i 20 dage, tilbage igen. Det har været en lang og sej kamp for at få politiet til at tage imod vores hjælp i deres såkaldte opklaringsarbejde og frigive vores fire venner. Og for de fire er det befriende endeligt at være tilbage til hverdagen efter deres isolation, hvor de ikke har haft adgang til medier, breve eller bare en bog. Det har været hårdt og frustrerende at sidde så længe i politiets varetægt og helt ude af proportioner med den fredelige og festlige demonstration, de lavede i Drabantsalen d. 17. dec.
Men de piver ikke. Greenpeace-aktivister tager altid de juridiske konsekvenser med oprejst pande. Og som Nora Christiansen, en af de fire, udtrykker det, så er deres tre uger i isolation en meget lille omkostning sammenlignet med den enorme trussel for vores livsstil, som klimaforandringerne udgør.
Mens gallaaktivisterne venter på deres retssag, kan den rigtige kamp – klimakampen – fortsætte. Dem, der også skal stiles til ansvar for deres handlinger i København i december, er verdens ledere, der flygtede ud af landet i deres flyvemaskiner, imens forhandlingerne i Bella Centeret kollapsede. Disse ledere har ansvaret for 300.000 menneskers liv om året, 20 millioner klimaflygtninge og den massive ødelæggelse af klodes naturlige ressourcer, der fortsætter så længe, vi ikke gør os fri af fossile brændstoffer.
Lad os håbe, at vi i 2010 får den aftale, som verden så desperat har brug for her og nu: En ambitiøs, retfærdig og bindende aftale, der kan løse verdens klimaproblemer.
3 responses to “Nu kan klimakampen fortsætte”

-
Hændelsen ved dronningens statsleder-taffel på Christiansborg slot var da fuldstændig malplaceret. Det er da intet imponerende i, at Greenpeace har brugt tid og kræfter på at omgå politiets sikkerhed. Set udefra, er det blot uhyggeligt, at det kunne lade sig gøre. Det med det ”fredelige og festlige” det skal man vist nok være naiv, eller måske deltagende Greenpeace aktivist for at forstå.
Det er da positivt, at aktivisterne tager de juridiske konsekvenser med oprejst pande. Man kunne næsten forledes til at tro, at der var tale om en demonstration af civil ulydighed. Desværre nej, det var bare en kriminel handling. Og nej, det er sku´ ikke altid, at målet helliger midlet.
- John
-
Morten Rasmussen 8. januar 2010 kl. 23.41
Til John Andersen: I betragtning af den kæmpe opbakning vi har fået fra alle sider, som støtte til aktionen, står du nok ret alene med det synspunkt. Verdens såkaldte “ledere” valgt at forlade den vigtigste forhandlingsproces i nyere tid, og tage til galamiddag i stedet. Vi havde det helt rigtige budskab på det helt rigtige tidspunkt. Og det rigtige sted for det var lige i synet. Og det fik de så, i en sådan grad at det har været genstand for alverdens mediedagsordner i flere uger nu. Så den tid vi har brugt på det er efter min mening givet godt ud.
Hvad har du i øvrigt selv gjort for at påvirke den politiske process?
Mvh,
Morten Rasmussen,
Frivillig i Greenpeace under COP15. -
Marianne Vos 10. januar 2010 kl. 22.21
Til Greenpeace!
Som kommentar til jeres fantasifulde og vellykkede happening på Christiansborg og til John Andersens besynderlige indlæg, vil jeg gerne have lov at sige dette:
En forbrydelse, der kræver 20 dages isolationsfængsling, må da være så alvorlig, at de ansvarlige politikere og ledere af politiet burde fyres. UDEN pension. I Japan ville den øverst ansvarlige vel have begået harikiri forlængst. Misforstå mig ikke! jeg er hverken tilhænger af mord eller selvmord – men som en konsekvens af deres manglende evner til at udføre deres arbejde – at passe på vores Dronnings sikkerhed, som jeg i øvrigt ikke mener har været truet – i hvert fald ikke af Greean Peace, burde de ansvarlige trække sig fra deres stillinger.
Det er ved at være pinefuldt at skulle se på den stigende magtmisbrug, der finder sted herhjemme, uden at særlig mange gør vrøvl.
Stor respekt for de mennesker, der bruger sig selv i kampen for miljøet og betaler en høj personlig pris.
Med venlig hilsen
Marianne Voss
-


John Andersen 8. januar 2010 kl. 16.46