100 dage tilbage

Vi påbegynder i dag den sidste nedtælling til klimatopmødet i København til december. Det er det vigtigste møde måske nogensinde på dansk jord – og der skal opnås en aftale, der hurtigt og effektivt begrænser den globale udledning af drivhusgasser.

Statsminister Lars Løkke Rasmussen gav tidligere på ugen sit første deciderede klimainterview (Børsen 24.08.09). Her giver han udtryk for, at han er positiv i forhold til at nå en ambitiøs klimaaftale til december. I Greenpeace ønsker vi selvfølgelig også en ambitiøs aftale, men er desværre milevidt fra statsministerens opfattelse af hvad en ambitiøs klimaaftale er.

Venstre meldte i marts sammen med Dansk Folkeparti ud, at Danmark ikke længere skal gå foran, men løfte en mindre del af byrden end øvrige lande (Altinget 12.03.09). Danmark er et af de rigeste lande i verden og har samtidig et af de største CO2-udslip pr. indbygger. Hvis vi skal opnå en aftale, der kan afværge katastrofale klimaforandringer, så skal Danmark sammen med de andre rige lande gå forrest og vise ambitioner og vilje. Topmødeværten Danmark har gjort det stik modsatte.

Et andet eksempel er klimaminister Connie Hedegaards udmelding fra april i år, om at hvis vi skulle opnå en aftale, måtte de rige lande snarest muligt lægge penge på bordet til de fattige landes klimaindsats. En logisk konsekvens af klimaministerens analyse burde være, at den danske regering vælger at gå forrest og selv lægge et beløb på bordet i FN-forhandlingerne. Det er endnu ikke sket, da den danske regering åbenbart anser sig selv for så ubetydelig, at den ikke mener, det vil have en effekt.

Regeringen snakker meget om innovation og investeringer på klimaområdet, men den tør ikke lade handling følge de fine ord. Udbygningen af den vedvarende energi er stagneret siden 2001, og det danske CO2-udslip er på det samme niveau som i 1990 – på trods af at vi ifølge Kyoto-aftalen skulle ligge 21 % under.

Hvis regeringen ikke skifter kurs og går forrest både i handling og ord, vil vi have mere end svært ved at opnå en aftale i København. Det vil have altafgørende konsekvenser for vores samfund – konsekvenser, der økonomisk set kommer til at overstige prisen for at omstille vores samfund, og medfører en række katastrofale problemer for mennesker og miljø, hvoraf mange ikke kan gøres op i penge.

Fødevareministeren taler som Andrea

Fødevareminister Eva Kjer Hansen kalder i dag vores aktion i Kattegat for ulovlig. Og til gene for naturen på havbunden. Begge dele er direkte usandt. Og det ved fødevareministeren godt selv.

Greenpeace’ aktion i Kattegat i sidste uge foregik på den svenske side og derfor var det Lenstyrelsen i Halland, Greenpeace informerede forud for aktionen. Den konkluderede, at aktionen ikke var ulovlig, og at Greenpeace ikke skulle søge om yderligere tilladelse.
Desuden var stenene at betragte som en bevaringsforanstaltning. De er ikke til gene for naturen. Tværtimod beskytter de mod bundtrawl. Det samme var konklusionen, da den tyske regering i forsommeren konkluderede stenenes påvirkning af havbunden.  Det gjorde regeringen på baggrund af en aktion, som Greenpeace havde i Sild Rev ved Nordtyskland sidste år.

Det er afskyvækkende, at fødevareminister Eva Kjer Hansen bralrer op uden at gøre sig den mindste anstrengelse for at finde ud af, om det, hun siger, er rigtigt. Samtidig understreger hun det helt rigtige og indiskutable faktum, at det er myndighedernes ansvar at beskytte sårbare havområder. Men undlader at sige, at det er et ansvar, hun i den grad forsømmer.

Grunden til forsømmelsen er, at hun er fiskernes minister. Ikke fiskenes.  Hun forlod liggestol og feriedresset i ét spring, da hun midt i sommervarmen fik et brev fra Danmarks Fiskeriforening op til vores aktion. Fiskerne beder hende erklære vores aktion for ulovlig og presse hendes svenske kollega til at stoppe den. Uden tøven tager Eva Kjer Hansen samme dag fat i sin svenske kollega og presser ham med det eneste hun kan, nemlig en svensk-dansk torskefredningsaftale, som den svenske fødevareminister har lagt meget prestige i. Hun gentager fiskernes argumenter som en anden hånddukke – både overfor den svenske minister og overfor pressen.

Eva Kjer Hansen har kaldt aktionen ulovligt, selvtægt, hærværk og sammenlignet den med at kaste partisansøm. På trods af, at der ikke har været tvivl om, at det er en lovlig aktion. Det er da kun, fordi tilsvinningen kommer direkte fra fiskerne, at jeg ikke bliver stødt. De er pressede på deres levebrød, og det er en kendt årsag til at være lidt perfid. Men er det virkelig meningen, at ministre skal fungere som som Kaj og Andrea? Det er en skræmmende tanke.

Støttekroner til destruktivt fiskeri en skandale!

Jeg blev dybt chokeret, da jeg i Danmarks Fiskeriforenings avis Fiskeritidende torsdag den 13. august kunne læse at der gives offentlige støttekroner til at bygge en bomtrawler. Fødevareministeriet kalder det omstrukturering. Jeg kalder det ubæredygtigt!

Bomtrawl er en af de allermest destruktive fangstmetoder, der findes. Selvom der er tale om en rejetrawler, er det ikke acceptabelt der gives støttekroner til et sådant fartøj.
Samlet set har Fødevareministeriet uddelt 150 millioner kr til omstrukturering, der ifølge Fødevareministeriet vil give en mere moderne flåde. Bomtrawl er ikke moderne – bomtrawl og alle andre ødelæggende trawlredskaber burde høre fortiden til.

Den udvikling, der nu udstikkes fra Fødevareministeriet og som modtages af den danske fiskeindustri med kyshånd, går stik imod en fremtidig bæredygtig udnyttelse af de fælles fiskeriresurser.

Hvis vi på nogen måde skal gøre os håb om at få et bæredygtigt fiskeri i Europa, skal det destruktive fiskeri udfases – ikke støttes med millioner af skattekroner!

Europa står for at skulle reformere den fælles fiskeripolitik. Greenpeace arbejder for at måden, der fiskes på, ændres markant. Det er den eneste måde vi kan gøre forhåbninger om at få en bæredygtig udnyttelse af de europæiske fiskeresurser på længere sigt. Det betyder blandt andet, at de største og mest destruktive fartøjer helt fjernes fra fiskeriet.

Den direkte støtte til destruktivt trawlfiskeri, der i disse dage gives til dansk fiskeri, er en direkte støtte til en fortsat ubæredygtig kurs for dansk fiskeri. Og det er intet mindre end en skandale!

Video fra turen til Arktis

Ud af de 28 mennesker, der var om bord på Arctic Sunrise på vores ekspedition til Petermanns gletsjer, var tre kinesiske -- to journalister, plus en campaigner fra Greenpeace Kina, vi alle kender som Fish.

Her er en smuk lille film med Fish om bord på Arctic Sunrise i Grønland, lavet af Stephen Nugent.

Danmarks Fiskeriforening løber fra sit ansvar!

11. august skriver Danmarks Fiskeriforening, at ”Sten I Kattegat en sikkerhedsrisiko”. Mage til spin skal man lede længe efter. Dette er udelukkende fiskeriforeningens forsøg på at vinde sympati blandt den brede befolkning, der ikke kender til fiskeri og til sagens rette sammenhæng.

Fiskeriforeningen forsøger desperat at tale om noget andet end det, der er kernen. Nemlig at Natura 2000 områderne i Danmark mangler beskyttelse, og at skadeligt trawlfiskeri er en af de største trusler imod ikke bare Natura 2000-områderne, men den danske havnatur generelt!

Stenene er ingen sikkerhedsrisiko. Trawlere farer dag ud og dag ind rundt imellem store sten, rev og vrag. Hvis Danmarks Fiskeriforening havde sat sig ordentlig ind i sagen, ville de også vide, at en af betingelserne for Greenpeaces aktion var at positionerne på de barrierer, Greenpeace lagde ud, bliver offentliggjort. Det stod klart i det svar, der kom fra Länsstyrrelsen i Halland; samme myndighed, der anså Greenpeace’s sten som værende en bevaringsforanstaltning.

Der er politisk fodslæberi, at områderne ikke er beskyttet endnu. Danmarks Fiskeriforening kan lige så godt først som sidst erkende fiskeriets store påvirkning af havnatur og fiskebestande. I stedet for at komme med usaglige anklager for at fjerne fokus fra det, det handler om – at de danske havområder mangler beskyttelse – burde Danmarks Fiskeriforening selv fremlægge konstruktive planer for hvordan udviklingen vendes, og naturen beskyttes.

Greenpeace har fået støtte fra SF, Socialdemokraterne, det radikale venstre og kystfiskernes forening Landsforeningen Levende Hav. Greenpeace har indtil videre placeret 140 store granitsten i Natura 2000-området Lille Middelgrund og vil i de kommende dage fortsætte med at lægge sten ned i det nærliggende Natura 2000-område Fladen.

Fej for egen dør, Løkke

I Berlingske Tidende 9. juli er statsminister Lars Løkke Rasmussen bl.a. citeret for følgende:
”Det er helt legitimt, at disse landes (Kinas og Indiens) ledere vil skaffe velstand til deres store befolkninger. Men vi ønsker blot, at de vælger en vej, så de springer den periode over, hvor vi i de rige lande svinede og glemte at passe på Moder Jord”.

Statsministeren får det til at lyde som om, ”vi i de rige lande” skulle være holdt op med at svine og nu husker at passe på vores Jord. Han synes at have fortrængt, at Danmark bruger beskidte og stærkt CO2-udledende kul til halvdelen af elproduktionen, at vi er nummer 15 på verdensranglisten m.h.t. kulforbrug pr. indbygger og verdens femtestørste kul-importør pr. indbygger.

Dertil kommer, at Danmarks rolle som et af verdens største kulsvin fortsætter, hvis det står til statsministeren og hans regering.

Lars Løkke Rasmussen havde som finansminister og hovedaktør i statsejede DONG Energy A/S en meget central rolle, da regeringen – efter kraftig pres fra DONG Energy – med det smallest mulige folketingsflertal sidste år vedtog en lov, der gør det muligt for DONG Energy at omstille Danmarks to eneste centrale kul-fri kraftværker til kulfyring (Avedøre 2 og Skærbækværket).

Og han havde også en hovedrolle, da regeringen accepterede og offentligt forsvarede DONG Energy’s planer om at bygge store kulfyrede kraftværker i Tyskland (Greifswald og Emden) og Skotland (Hunterston).

Denne kulsorte aktuelle klimapolitik på hjemmebanen bidrager ikke til troværdigheden, når Lars Løkke Rasmussen forsøger at overbevise verdens fattige lande om, at de undgå de rige landes fejl med at skabe udvikling på basis af klimaskadelige brændsler som især kul.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen render fiskernes ærinde!

Fødevareminister Eva Kjer Hansens taktik kan ikke ses som andet end en desperat minister, der løber fiskernes ærinder. Det er helt horribelt at tage torsken som gidsel i et magtspil med Sverige.

 Eva Kjer truer Sveriges landbrugs- og fiskeriminister, Eskild Erlandsson, til at stoppe en planlagt Greenpeace-aktion i to svenske Natura 2000-områder i Kattegat. Her lægger vi mandag store sten på havbunden for at beskytte områderne imod skadelig bundtrawling.

Eva Kjer Hansen ikke selv kan stoppe aktionen; Derfor truer hun nu den svenske minister med at bryde en fredningsaftale, hvor et større område et helt andet sted i Kattegat er lukket for fiskeri for at beskytte den stærkt overfiskede Kattegattorsk, hvis ikke han får aktionen stoppet.

Kun tre dage inden Fødevareministeren kom med truslen overfor den svenske minister, blev hun kraftigt opfordret af Danmarks Fiskeriforening til at stoppe Greenpeace-aktionen. Hvis vi gennemfører aktionen i Natura 2000-områderne, vil hun skade fredningen af torsken. Fordi hun kan ikke selv bremse aktionen, og fordi aktionen ifølge svensk lov er lovlig, tager hun torsken som gidsel, og viser dermed alt tydelighed, at hun ikke er fiskenes og havets minister, men fiskernes minister!

Eva Kjer Hansen bruger torsken i et magtspil for at bremse en lovlig aktion, og dermed er det nu blevet endnu mere tydeligt at ideen og drivkraften bag den ekstraordinære redningsplan for torsken i Kattegat på ingen måde kom fra den danske minister, men blev drevet frem af Sverige. Eva Kjer Hansen taktik i denne sag er helt forfejlet og er et rystende bevis på, hvor langt ministeren vil gå for at tilfredsstille fiskerierhvervet!

Reaktionen fra Eva Kjer Hansen på Greenpeace-aktion i de to Natura 2000-områder i Kattegat bekræfter blot med endnu større tydelighed, at der er alvorlige huller i EU-lovgivningen, når fiskeri kan få lov at foregå uden nogle restriktioner i såkaldte ”beskyttede områder”. Vi kræver, at politikerne laver beskyttelse af Natura 2000-områderne nu!

Greenpeace vil forhindre bundtrawling!

Til august lægger Greenpeace store sten på havbunden i to områder i den svenske del af Kattegat. Det gør vi for at beskytte områderne mod bundtrawling. Og fordi vi vil have politikerne til at leve op til deres ansvar for at beskytte Natura 2000-områderne.

Danmark, Sverige og samtlige lande i EU er forpligtet til at stoppe tabet af den biologiske mangfoldighed og derfor har landene udpeget Natura 2000-områder, blandt andet til havs. Natura 2000-områderne er særligt bevaringsværdige, fordi de indeholder rev, boblerev, sandbanker og mange marsvin.

Problemet er bare, at politikerne ikke gør mere end at kalde områderne for beskyttede. De er i realiteten ikke beskyttede. Der bliver for eksempel stadig brugt ødelæggende bundtrawling og lagt slam i nogle Natura2000-områder i Danmark. Natura2000 er ikke andet end papirparker.

Derfor går Greenpeace i aktion imod den manglende beskyttelse.

De sten Greenpeace lægger i de to Natura 2000-områder i den svenske del af Kattegat lægger vi rundt om de bevaringsværdige stenrev, sådan at trawlene ikke kan komme op på revene. Stenene forhindrer dermed udelukkende bundtrawling. Andre trusler beskytter stenene ikke imod. Aktionen er ment som et opråb til den svenske, danske og samtlige regeringer i EU om at Natura 2000-områderne skal beskyttes, sådan at naturen og dyrelivet bevares og genopbygges.

Det burde ikke være nødvendigt for Greenpeace at gribe til den slags aktioner for at få politikere til at leve op til deres ansvar; for det er regeringens ansvar at beskytte havområderne. Greenpeace kræver en bedre beskyttelse af samtlige Natura 2000-områder på havet.