-
Greenpeace vinder Save the World Awards
Udgivet den 28. juli 2009 Ingen kommentarerI fredags blev Greenpeace inviteret af de østrigske myndigheder til at hænge et kæmpe banner på et atomkraftværk – utroligt, men sandt. Anledningen var en stort anlagt ceremoni, hvor blandt andet Greenpeace fik en pris for at tage aktion og vise bæredygtige løsninger i kampen mod klimaforandringer.
Save the World Awards er den første internationale pris, der hylder usædvanlige personer og organisationer, der arbejder for en bæredygtig fremtid. Prisen blev præsenteret af skuespillerinden Andie MacDowell og modtaget af Thomas Henningsen, lederen af vores internationale klimakampagne.
“Blandt alle de trusler, som menneskelige samfund og kulturer står over for, mener vi, at klimaforandringerne er langt det mest alvorlige,” sagde Thomas ved modtagelsen af prisen. “Hvis vi ikke handler nu, vi vil se milliarder af mennesker, der kæmper for drikkevand og ny jord til afgrøder. Dette alene vil skabe kaos i verden. Men vi vil også miste halvdelen af vores dyrearter og næsten alle vores regnskove og koralrev”.
Som et symbol på bæredygtige alternativer blev prisuddelingen holdt ved et atomkraftværk i Zwentendorf, en lille by i Niederösterreich, der på grund af bred folkelig pres i halvfjerdserne aldrig kom i drift. Kraftværket er nu ombygget til det største solenergi-kraftværk i Østrig.
-
En ny Rainbow Warrior
Udgivet den 14. juli 2009 Ingen kommentarerEfter 52 år på søen og 20 års tjeneste er Greenpeace-flagskibet Rainbow Warrior II ved at nå pensionsalderen og skal udskiftes. Vores nye flagskib Rainbow Warrior III bliver et spektakulært skib.
Efter en lang planlægningsfase, kan vi nu endelig se vores drømmeskib tage form – bygget helt i overensstemmelse med vores specifikationer og skræddersyet til at bekæmpe den største trussel mod havene og resten af verden – klimaændringer.
Det er første gang i vores historie, at vi har valgt at bestille et nyt skib i stedet for at renovere ældre skibe. Vi starter konstruktionen af vores nye flagskib til næste år. Skibet vil være klar i løbet af 2011 – under vores 40-års jubilæum.
Rainbow Warrior III bliver bygget primært som sejlskib med mulighed for at udnytte vinden som drivkraft, men den kan også benytte dieselmotor under svære vejrforhold. Mastens design, positionering af sejl og formen på skroget er forberedt til maksimal brændstofudnyttelse. Og varmen fra generatorerne bliver brugt til opvarmning af vand ombord.


