• Forskningsskib til Grønland

    Udgivet den 23. juni 2009 Birgitte Lesanner 1 kommentar

    I Greenpeace tager vi ikke bare de nemme sager. Vi kæmper også de svære sager. Dem, der kræver mod og dem, der koster rigtigt mange penge. De svære sager er for eksempel sagen mod biodiesel – noget, der er etableret som et miljømæssigt rigtigt fint alternativ, men som når man undersøger det grundigt, faktisk viser sig at være værre end almindelig diesel.

    En af de dyre sager er klimaet. Vi har brugt mange penge på at blive klogere, dokumentere og få billeder, så offentligheden også kan se, hvad der sker. Nu gør vi det igen.

    Greenpeace har samlet et lille hold af fremtrædende klimaforskere og sejler skiber længere nordpå, end vi nogensinde har kunnet komme før. Peterman Gletsjeren i det nordligste Grønland er ved at udskælde et isfjeld, der er dobbelt så stort som Amager. Det skal vi dokumentere. Og samtidig skal forskerne undersøge, hvorfor isen smelter hurtigere end først antaget.

    Jeg glæder mig som et lile barn til at se billederne fra Peterman Gletsjeren. Bare fordi de bliver så storslåede og smukke. Ikke fordi de kommer til at være opløftende. Ikke fordi der bliver noget at glædes over. Faktisk er det jo ret forfærdeligt, at isen smelter og vandstanden i verdens have stiger. Men jeg ville nu gerne være ombord på det skib.

     

    1 responses to “Forskningsskib til Grønland” RSS-ikon

    • Jeg håber forskerne ta´r først, befolkningerne hvad de liver med, på vandet og i landet, i vores barndom var der ikke så mange vilde dyr, de var også derfor dengang klimaet var koldere p.g.a. dyrene var for få.
      Men efter hvalerne samt andre dyrene i landet, da de blev for mange dyre klimaet bliv varmere.
      De er slidt ikke maskinernes skyld.
      Men de var dyrene, der gi´r for meget varmt i arctic
      Der blev for mange sæl, div. hvaler samt div. fugler i arctic have, samt for mange isbjørn, rensdyr, moskusokse. m.m.
      Vi kan ikke leve med europæiske leve vilkår p.g.a. arctic befolknings gener de er helt andet ind europæerne


    Skriv et svar