• Greenpeace tager på Roskilde Festival

    Udgivet den 24. juni 2009 Michael Hedelain 3 kommentarer

    Er du på Roskilde Festival i næste uge, så kan du møde Greenpeace og deltage i en masse spændende aktiviteter.

    Greenpeace bliver en del af festivalens Green Market – et område på festivalen, hvor flere organisationer giver deres bud på klimavenlige aktiviteter. Hos Greenpeace kan du eksempelvis få pimpet din campingstol. Få malet et klimabudskab på stolen. Du kan oplade din mobiltelefon ved at cykle dig til strøm. Vi har også et bordfodbold med lys i. Det oplader i løbet af dagen ved hjælp af solceller, så der er lys på banen, når mørket sænker sig over festivalpladsen.

    Vi giver dig også mulighed for at sende et klimabudskab til en af verdens ledere. Skriv for eksempel til Obama, at han skal udvise lederskab og personligt dukke op til klimatopmødet i København til december – det er ikke nok bare at sende en repræsentant.

    Kig efter Green Market på Roskilde Festival og kom forbi til en klimasnak.

  • Forskningsskib til Grønland

    Udgivet den 23. juni 2009 Birgitte Lesanner 1 kommentar

    I Greenpeace tager vi ikke bare de nemme sager. Vi kæmper også de svære sager. Dem, der kræver mod og dem, der koster rigtigt mange penge. De svære sager er for eksempel sagen mod biodiesel – noget, der er etableret som et miljømæssigt rigtigt fint alternativ, men som når man undersøger det grundigt, faktisk viser sig at være værre end almindelig diesel.

    En af de dyre sager er klimaet. Vi har brugt mange penge på at blive klogere, dokumentere og få billeder, så offentligheden også kan se, hvad der sker. Nu gør vi det igen.

    Greenpeace har samlet et lille hold af fremtrædende klimaforskere og sejler skiber længere nordpå, end vi nogensinde har kunnet komme før. Peterman Gletsjeren i det nordligste Grønland er ved at udskælde et isfjeld, der er dobbelt så stort som Amager. Det skal vi dokumentere. Og samtidig skal forskerne undersøge, hvorfor isen smelter hurtigere end først antaget.

    Jeg glæder mig som et lile barn til at se billederne fra Peterman Gletsjeren. Bare fordi de bliver så storslåede og smukke. Ikke fordi de kommer til at være opløftende. Ikke fordi der bliver noget at glædes over. Faktisk er det jo ret forfærdeligt, at isen smelter og vandstanden i verdens have stiger. Men jeg ville nu gerne være ombord på det skib.

  • Island spiller hasard med hvalernes fremtid

    Udgivet den 22. juni 2009 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    Island bedriver kommerciel hvalfangst. Landet har et forbehold overfor det internationale forbud imod kommerciel fangst, og i sidste uge fangede Islandske fangere deres første finhval af en kvote på i alt 150 dyr.


    Det årlige møde i den internationale hvalfangstkommission, IWC begynder i dag. Der er lande i IWC, der arbejder for at genåbne den kommercielle fangst. Dette arbejde drives frem af Japan, men støttes af blandt andet Island.

    En tilbagevenden til den kommercielle hvalfangst vil på nuværende tidspunkt være at spille hasard med en gruppe af dyr, som ikke endnu er kommet sig over tidligere tiders overudnyttelse.

    For det første vil Japan ikke benytte den kvotemodel, der er bred enighed om i IWC højest sandsynligt ville betyde, at hvalerne kunne udnyttes bæredygtigt. For det andet er der stadigvæk stor usikkerhed om hvalbestandenes faktiske størrelse. Derfor er det meget svært at vurdere, hvor mange hvaler der kan fanges bæredygtigt.  For det tredje, er der en stadig faldende efterspørgsel på hvalkød i verden, hvilket på nuværende tidspunkt gør en tilbagevenden til den kommercielle hvalfangst urentabel.

    Derfor er det er på tide, at hvalfangernationerne indser, at hvaler er en resurse, der er meget svær, måske umulig, at tjene penge på at fange. Stadig flere lande har indset at man kan tjene rigtig mange penge på hvaler ved at satse på hvalturisme. Det er der, at fremtidens ”udnyttelse” af hvaler ligger. Ikke i den kommercielle hvalfangst!

    Det internationale forbud imod kommerciel hvalfangst trådte i kraft i 1986. Forbuddet var en sidste udvej for at redde hvalerne, der for mange arters vedkomne var jaget til noget nær udryddelse. Selv i dag, over 20 år efter forbuddet trådte i kraft, er hvalbestandene stadig kun en brøkdel af tidligere tiders størrelse.

    Finhvalen er på den internationale naturbeskyttelsesorganisation, IUCNs liste over truede dyrearter. Se: www.iucnredlist.org

  • Havet må beskyttes – hvis ansvar er det?

    Udgivet den 15. juni 2009 Hanne Lyng Winter Ingen kommentarer

    Det helt åbenlyse svar på dette spørgsmål må da være myndighederne. Ja, det burde det være. Men det er desværre ikke sådan at virkeligheden er. Myndighederne beskytter ikke vores havområder – de lader stå til imens habitater og dyreliv forsvinder.

    Det er virkeligheden. Derfor tog Greenpeace sidste år sagen i egen hånd, og lagde store sten i et område ved Sild Rev for at beskytte området imod bundtrawling. Området er et Natura2000 område udpeget af den tyske regering som værende bevarelsesværdigt. Alligevel foregik der stadig bundtrawling i området. Greenpeace lagde stenene på havbunden sådan at trawlerne ikke kunne trække deres trawl.

    Greenpeace har i årevis forsøgt at råbe politikere og beslutningstagere op, for at får dem til at forvalte vore havområder bedre – herunder som et minimum at beskytte udpegede naturområder imod de mest destruktive former for fiskeri.

    Greenpeace har et utal af gange påpeget at bundtrawling er en ødelæggende fiskemetode, der ødelægger og ændre havbundens struktur, og giver store mængder bifangst og dermed udsmid. At sådant et fiskeri kan tillades i et beskyttet område er katastrofalt; både for den beskyttelsesværdige natur og for konceptet ”beskyttet område”.

    Greenpeace har netop besøgt området igen. Denne gang med dykkere for at dokumentere effekten af de godt 300 sten der blev lagt i august sidste år. Dykkerne opdagede at stenene var blevet en del af økosystemet. Stenene var bevokset med alger og hjemsted for dyreliv, og har i en vis udstrækning beskyttet området imod blandt andet bundtrawling.

    Det er selvfølgelig gode nyheder, at et havområde er blevet beskyttet. Men det er samtidig en falliterklæring, at det er de godt 300 sten fra Greenpeace, der yder denne beskyttelse.

    Det burde være myndighederne, der beskytter vores havområder. Det burde være myndighederne, der tog deres ansvar alvorligt og ydede en fornuftig beskyttelse til alle havområder, det burde være myndighederne der så til at havets stenrev og dyreliv ikke forsvinder!

    Det er myndighedernes ansvar!

  • Find din t-shirt-favorit

    Udgivet den 11. juni 2009 Michael Hedelain Ingen kommentarer

    En ny udstilling i Aomori, Japan, giver et glimt af en særlig del af Greenpeace’s historie: t-shirts.

    I årenes løb har vores kampagner har givet anledning til mange, mange trøjer – fra sjove til skarpe og funktionelle til kunstneriske.

    De blev eksempelvis brugt som værktøj, da aktivister ombord på Greenpeace-skibet Sirius blev eskorteret ud af Sovjetunionen. Foran snurrende kameraer spredte aktivisterne budskabet “Stop atomprøvesprængninger” trykt på russisk på t-shirts. Eller dengang da aktivister omkring en stjernekrigsmisiltest bar budskabet “Don’t Shoot” på t-shirts – et budskab, der rakte ind bag afskærmningerne.

    De har været brugt til byttehandel med grænsevagter, og byttes blandt skibenes besætning. De er efterspurgt af samlere, der vil skabe en komplet tidslinje af organisationen i økologisk bomuld.

    Da vores japanske kontor sendte en opfordring til Greenpeace verden rundt om at tømme deres skabe, fik de næsten 200 eksempler på kropskunst alle verdenshjørner.

    Se nogle af de bedste eksempler på Greenpeace t-shirts i dette flickr-slideshow.

  • Kære politikere, læg jer bare i hængekøjen

    Udgivet den 10. juni 2009 Birgitte Lesanner Ingen kommentarer

    Vi har klaret arbejdet for jer. Greenpeace har lavet en traktattekst til Københavnsaftalen – helt fin og færdig. Nu skal politikerne bare skrive under, så har de en plan for, hvordan vi reducerer i CO2-udledninger, hvilke lande, der skal skære hvor meget og hvornår og hvem, der skal betale hvad og hvordan. Alt har vi klaret. Og så siger man, at miljøbevægelsen altid er så negativ. Vi er da glade – og flittige som humlebier!!

    Og der er ikke noget slattent over vores aftale. Her følger vi videnskaben, så der bliver reduceret med 40 % i 2020 og næsten 100 % i 2050. På den måde mener de kloge hoveder i FNs klimapanel, at vi skulle kunne undgå at klodens temperatur stiger over to grader. To graders stigning er stadig feber, men ikke rigtig sygdom. Vi vil kunne klare det. Nogle skal flytte, nogle skal finde andre ting at leve af, vi skal vænne os til mere tørke og mere voldsom regn. Men vi klarer den uden panik. Og i aftalen er der taget højde for, hvordan vi skal betale for de her klimaforandringer. Og det er altså ikke horiblet, hvad det koster. Vi danskere slipper for eksempel men, hvad der svarer til en tusse pr dansker om året. Og vi er endda nogle af verdens største CO2-syndere.

    Så kære statsledere, frem med fyldepennen, skriv under og så får I lov til at tage en dejlig lang sommerferie bagefter. Løkke, Sarkozy, Merkel, Aso, Medvedev; spænd hængekøjen ud og smæk stængerne op. Nyd at I med en enkelt underskrift gør det, som videnskaben siger, er vores eneste mulighed for at skåne de fremtidige generationer for helt umenneskelige klimaskader; forpligter jer til at få udledningen af CO2 helt i bund til 2050. Obama, du må også gerne nyde det, men få nu styr på den bilindustri. Og Gordon Brown, hm, ja, hvor skal man begynde. Du ved nok godt selv, at det ikke lige er dagen til at smække stængerne op og gå på sommerferie.

    Læs traktaten her:

  • IT og klimaforandringer

    Udgivet den 9. juni 2009 Erik Albertsen Ingen kommentarer

    Hvilke muligheder og ansvar har IT-sektoren i forhold til klimaforandringer ?
    Fokus er på at udnytte finans- og klimakriserne til radikal nytænkning, og ikke mindst at få det hele ud i den store vide verden !