Atomtransport på vej i havn

Lauri og fem aktivister er stadig ombord på Happy Ranger, der transporterer dampgeneratorer til Okiluoto 3 – Det atomkraftværk, som finnerne prøver at bygge på trods af alle de fejl, de laver undervejs. Transporten burde slet ikke finde sted, da opførelsen af atomkraftværket bør stoppes.

Fra skibet skriver Lauri:

“Yesterday we have had four new people come on board. Three inflatable boats traveled two hours from the Swedish coast to reach Happy Ranger and the climbers got on board smoothly using the wire ladder we lowered to them. Two activists who spent the last night on the deck of Happy Ranger went back to the shore and to the warmth. The new ones brought new energy and lots of chocolate with them which made us really happy.

The captain of Happy Ranger got very upset because of the new action. He ordered the ship to a halt and called the coastguard, saying he will not tolerate more than six people on board. The stalemate lasted an hour, after which engines were started. The coast guard payed us a visit with a chopper and saw the banners reading “Nuclear madness made in France”, but did not land.

We expect to arrive at the port of destination around 1500 CET, along with the steam generators, destined for a dangerous and flawed nuclear reactor under construction in Olkiluoto, Finland.

Things are again calm here after some hard feelings yesterday. A couple of crewmembers are keeping us company on the deck.

During the night, we passed the island of Åland, halfway between Finland and Sweden and in the proximity of Olkiluoto and Forsmark nuclear sites. Finland and Sweden plan to bury their nuclear waste at those sites which would be a serious long-term threat to Åland. No wonder the island has taken a very critical position towards proposed nuclear projects and is a forerunner in developing renewable energy.”

Hilsen fra (Un)Happy Ranger

I går eftermiddag gik seks aktivister i åben sø ombord på transportskibet Happy Ranger, der transporter en dampgenerator til brug i det finske atomkraftværk Olkiluoto 3. Opførelsen af atomkraftværket har været plaget af problemer siden start, og i øjeblikket er det nu over tre år forsinket – med mere end en fordobling af budgettet.

Vi har modtaget denne hilsen fra Lauri, en af aktivisterne ombord på transportskibet:

“As I’m writing this more than thee hours after our boarding, things have calmed down. We had most of the crew, about 15 people, around us in the beginning. We explained that we are here to protest against a dangerous and costly French nuclear experiment, not their ship or company. One crew member was quite upset about us being onboard and cut a few banners in half with a knife, while others took pictures with their cellphones and chatted with us.

We went to meet the captain on the bridge and agreed with him that we would stay in one place on the deck and stay visible for his peace of mind, as well as not point our headlamps towards the bridge during dark hours. Then we had one crew at a time keep us company for some time, now we are the only people on deck.

We are eating and agreeing watches for the night before we go to sleep. The temperature of the seawater is still 8 degrees celsius, so we are counting on the sea to keep us warm. And we certainly hope our action can help in putting an end to this nuclear madness and make this the last shipment of the kind.”

Aktivisterne har planlagt at blive ombord på skibet, til det ankommer i havn i Finland.

65.000 dårlige undskyldninger

Miljøminister Troels Lund Poulsen har i dag lanceret en kampagne, der fortæller forældre, hvordan de beskytter deres små poder mod kemikalier. Det er skræmmende, at danskerne skal rydde op efter politikernes absolut manglende og fejlslagne kemikaliepolitik. Troels Lund Poulsen beder de danske børnefamilier om at rydde op efter sit kemiske kaos og tørrer på den måde ansvaret af på forbrugerne. Vi skal analysere alt i indkøbskurven, lufte ud tre gange om dagen, sortere legetøjsgemmerne, spise super varieret og ikke købe legetøj sovset ind i parfume. Hallo, Hr. minister. Hvad har miljøministeren selv tænkt sig at foretage sig for at beskytte sin befolkning imod hverdagens livsfarlige kemicocktail?
Greenpeace bifalder fuldstændig, at der kommer fokus på netop cocktaileffekten. Vi har i årevis forsøg at råbe Miljømyndighederne op på dette felt. Men kampagnen og ministerens råd klinger ualmindelig hult, når selv samme Troels Lund Poulsen ikke har foreslået et eneste kemikalie til optagelse på EU’s liste over stoffer, som skal udfases. Det viser, at han ikke reelt arbejder for at fjerne de farlige kemikalier. Han vil kun oplyse op dem. Det er for nemt at score billige forbrugerpoint (læs: vælgerpoint) via 65.000 små uskyldige unger, imens ministeren intet foretager sig for at gå imod EU’s langsommelige gennemførelse af den nye kemilov REACH.

Troels Lund Poulsen klinger hult i kemiæteren!

EU har for alvor mistet førerpositionen

Der har været run på i EU under den seneste uge i klimaforhandlingerne, men både finans- og miljøministrene fejlede fælt. Tirsdag forsøgte EU’s finansministre at opnå enighed omkring finansieringen af de fattige landes klimaindsats. Onsdag var det så EU’s miljøministres tur til at forhandle, hvor de helst skulle forpligte sig til seriøse reduktionsmål forud for klimatopmødet i december. Efter betydelige indrømmelser fra både i- og u-lande i den seneste tid, var det for alvor EU’s tur til at rykke.

Der er ingen tvivl om, at der skal penge på bordet, når klimatopmødet løber af stablen i København til december. Planeten og dens befolkning kan ikke tåle økonomier baseret på fossile brændstoffer, hverken i den rige eller fattige del af verden. Bl.a. derfor må de industrialiserede lande yde klimabistand og grønne teknologier til udviklingslandene. Men på mødet blev man enige om absolut ingenting. I stedet åbnede man op for, at en eventuel klimabistand kan findes i den allerede eksisterende økonomiske bistand til tredjeverdenslandene. Dem har verdens fattige stadig brug for, så fingrene væk!

Knap havde finansministrene forladt forhandlingsbordet, før det blev indtaget af miljøministrene. Resultatet blev så uambitiøst, som man kunne frygte. Med mandagens udmelding fra EU-Parlamentet om, at EU bør følge videnskabens anbefalinger og reducere sit udslip af drivhusgasser med 40 procent i 2020, kunne man håbe, at det rumsterede i miljøministrenes baghoved, da de stimlede sammen. Alligevel blev man her kun enige om, hvad man på forhånd var enige om; en reduktion på sølle 20 procent.

Bolden ligger nu hos EU’s stats- og regeringsledere, der mødes i slutningen af måneden. Industrialiserede lande som Japan og Norge har, i modsætning til EU, valgt at forpligtige sig til reduktioner, der lever op til videnskabens anbefalinger. Hvis EU ikke vil falde yderligere agterud på klimaspørgsmålet, må Lars Løkke Rasmussen og hans kollegaer gribe bolden og sikre EU et seriøst udgangspunkt i de videre klimaforhandlinger.

Fremskridt i Bangkok på trods af mangel på politisk lederskab

Klimaforhandlingerne i Bangkok forud for topmødet i København til december lakker mod enden. De seneste to uger er der sket fremskridt i aftaleteksten, men kun Norge har reelt rykket sig, og landets løfte om at reducere CO2-udslippet med 40 % i 2020 er det mest ambitiøse vi til dato har set. Uden ambitiøse udmeldinger på reduktionsmål og klimafinansiering fra EU og resten af den industrialiserede verden, ser det sort ud for klimaet. Mangel på politisk lederskab er desværre det mest synlige resultat af forhandlingerne.

Verden har i årtier ventet på et skift i den amerikanske klimapolitik, og på løfter om markante reduktioner i deres CO2-udledning. På trods heraf viser det sig gang på gang, at det er den fossile brændstoflobby i USA, der sidder for bordenden. Præsident Obamas lederskab skuffer ved dets fravær.

I EU er der også problemer. EU’s tilsagn om reduktioner i udledningen af drivhusgasser er stadig langt fra de 40 procent som er nødvendige for at forhindre de værste klimaforandringer. Samtidig er løfterne om klimapenge til udviklingslandene langt fra blevet indfriet. Sidst, men ikke mindst, så er de interne politiske positioner i EU mildt sagt inkonsistente, og reelt set nærmest fraværende.

I Lars Løkke Rasmussens åbningstale til Folketinget stod det endnu engang klart, at regeringen med al sandsynlighed ikke kommer med ambitiøse nationale klimamål forud for topmødet i december. Det er under al kritik og pinligt, at Danmark som værtsland ikke går foran med et godt eksempel.

Der er brug for politiske vilje og lederskab fra de industrialiserede lande, som vi tidligere har set det i Japan og seneste med Norge. Lars Løkke Rasmussen har hele tiden skudt skylden for de manglende fremskridt over på alle andre end EU. Gentagne gange har statsministeren udtrykt forventninger til G20, G8 og Major Economies Forum, mens han selv har leget gemmeleg med sine europæiske kollegaer. Nu er det på tide, at Lars Løkke Rasmussen og EU finder førertrøjen frem fra gemmerne – ellers er der ingen chance for en god, ambitiøs og bindende aftale i København til december.

Løkke har en særlig god grund til at gå foran – han er vært.

Greenpeace giver flybillet til Lula

Den brasilianske præsident Luiz Inácio ’Lula’ da Silva ankom i dag til Stockholm. Her blev han budt velkommen af Greenpeace-aktivister, der overrakte Lula en symbolsk flybillet til København til december. Som så mange andre stats- og regeringsledere har Lula endnu ikke afgivet løfte om sin tilstedeværelse ved klimatopmødet i december.

Lulas deltagelse på klimatopmødet er særlig vigtigt, eftersom Brasilien råder over store områder regnskov, der er fældningstruede. Netop den omfattende skovrydning i Brasilien er årsag til, at landet ligger på en fjerdeplads, når det kommer til udledning af drivhusgasser. I 2008 forsvandt 13.000 km2 regnskov fra Brasilien. Den primære årsag hertil, er de industrialiserede landes efterspørgsel af bl.a. soja, tømmer, læder og kød.

Det er absolut nødvendigt, at et stop for rydning af regnskov indgår i en klimaaftale til december. Dette skal bl.a. løses ved, foruden markante reduktioner i de industrialiserede landes udledning af drivhusgasser, at de industrialiserede lande forpligter sig til at yde klimafinansiering til udviklingslandene. Klimaaftalen skal samtidig være bindende. For at dette skal lykkedes, må verdens stats- og regeringsledere indfinde sig i København til december.

Talsmanden for Det Hvide Hus, Robert Gibbs, sagde i fredags, at Obama ville overveje at komme til klimatopmødet i december, hvis stats- og regeringsledere blev inviteret. Derfor er det nødvendigt, at Lars Løkke Rasmussen nu tager ansvar, og sørger for at en officiel invitation når frem til Obama og Lula samt de øvrige stats- og regeringsledere i verden så hurtigt som muligt.

Rasmussen er kulafhængig

Da Barack Obama i dag besøgte statsminister Lars Løkke Rasmussen, var det med Løkke i rollen som klimaets mand, og Obama i rollen som pragmatikeren. Men den rollefordeling har intet forhold til virkeligheden. Det er rent spin fra Løkkes side. Lars Løkke Rasmussen er ikke meget bedre på kulområdet end Obama og USA.

Lars Løkke Rasmussen er kulafhængig. Det er budskabet i en aktion, Greenpeace laver i Svalbard i dag. Og Løkke gør intet for at slippe afhængigheden. Men mens andre kæmper med hang til rødvin, cigaretter eller slik, så dyrker Løkke sin afhængighed af kul uden blusel. Han har givet tilladelse til, at Avedøre 2 går fra at køre på biomasse til at køre på kul. Han forsvarer DONG’s opførsel af kulkraftværker i Tyskland og Skotland. Og han køber CO2-kreditter i udviklingslandene i stedet for at skære i det danske CO2-udslip.

Halvdelen af den danske energi stammer fra kul, selvom kul er den mest CO2-tunge måde at få energi på. Kul udleder dobbelt så meget CO2 pr. energienhed som naturgas, og hver dansker bruger hver dag, hvad der svarer til 4 kilo kul. Lars Løkke Rasmussen har intet gjort for at få os ud af kulalderen. Selvom han i dag trykker hånd med Obama, og praler med den danske regerings indsats på klimaområdet, må vi se bag de fine ord og på hans handlinger i stedet.

Forbud imod udsmid er ikke nok Eva Kjer Hansen

Fødevareminister Eva Kjer Hansen er sammen med fiskeriministre fra landene omkring Østersøen blevet enige om at udsmid af fisk skal forbydes i Østersøen.

Dette er et stort skridt i den rigtige retning imod et bæredygtigt fiskeri, og Greenpeace støtter varmt et forbud imod udsmid, og et mere selektivt fiskeri.

Men et stop for udsmid kan altså ikke stå alene, selvom fødevareministeren i høj grad mener, at dette er vejen frem.

Fødevareminister Eva Kjer Hansen skal også sikre at fiskeriet ikke er til skade for hav-naturen, og de dyr og planter, der lever der. Hun må tage ansvar for, at fiskerierhvervet ikke skader blandt andet marsvin, stenrev, sandbanker og havfugle. Det ansvar lever hun IKKE op til i dag.

Eva Kjer Hansen er ansvarlig for at de såkaldte Natura 2000 områder på havet ikke skades af fiskeri. Natura 2000 områder er naturområder, udpeget af den danske regering fordi de indeholder specielle dyr og planter som Danmark er forpligtet til at beskytte i henhold til EU’s habitatdirektiv.

I dag beskytter Eva Kjer Hansen ingen af Natura 2000 på havet. Det er ikke godt nok, og dette sløseri betyder at værdifuld natur, Danmark er forpligtet til at beskytte, hver dag er i fare for at blive ødelagt.

Der skal handles nu, hvis reformen af den fælles fiskeripolitik, der skal ligge klar i 2012, skal levere det den nuværende fiskeripolitik ikke har formået: Et bæredygtigt fiskeri. Og her er Greenpeace og den danske fødevareminister for en gang skyld enige. Den nuværende fiskeripolitik er en fiasko!

SF har indkaldt Eva Kjer Hansen til samråd i folketingets Miljø- og Planlægningsudvalg, for at gøre rede for den manglende beskyttelse af Natura 2000 områderne på havet.

Reaktioner på ‘Age of Stupid’

Tirsdag afholdt vi gallapremiere på Franny Armstrongs film ’Age of Stupid’. Arrangementet var en del af en verdensomspændende premiere i mere end 700 biografer i over 50 lande. Efter filmen havde vi en stream fra New York, hvor bl.a. Franny Armstrong og Kofi Annan talte, desuden spillede Thom Yorke fra Radiohead en sang.

Vi havde masser af gæster til premieren og planetariets store biografsal var fyldt. Blandt gæsterne var Finn Nørbygaard, Margrethe Vestager, Klaus Bondam, Johanne Schmidt-Nielsen og Sebastian Dorset. Efter filmen blev temaet diskuteret med underlægningsmusik leveret af Master Fatman.

Se nogle af reaktionerne efter filmen her fra Margrethe Vestager, Anne Marie Helger, Ida Auken og Klaus Bondam:

Regeringen nedprioriterer bekæmpelsen af piratfiskeri

Danmark har i dag 3 kontrolskibe, der bruges til kontrol af fiskeriet. Det er en nedgang i forhold til tidligere, og man må betragte antallet som værende et absolut minimum.

Ikke desto mindre vil regeringen nedlægge kontrolskibet ”Havørnen”, der er hjemmehørende på Bornholm, i forbindelse med næste års finanslov. Denne besparelse er ikke blot uforståelig, men er endnu et eksempel på den helt uacceptable politik den siddende regering fører i forhold til en bæredygtig udnyttelse af havets fiskebestande.

For blot tre år siden vurderede det internationale havundersøgelsesråd, ICES, der rådgiver om fiskebestande til EU Kommissionen, at det illegale fiskeri på torsk i den østlige del af Østersøen var helt oppe på 45 % af kvoten.

Det betød, at hver tredje torsk, der blev landet ,var fanget og bragt i land ulovligt.

Ulovligt fiskeri kombineret med alt for høje kvote gjorde at torskebestanden i årevis var på et alarmerende lavt niveau. Så lavt at ICES anbefalede at fiskeriet blev lukket helt. Anbefalinger der dog ikke blev fulgt.

I 2007 gav Østersølandene, med Danmark som initiativtager, hinanden hånd på at styrke kontrollen i Østersøen. Allerede nu er Danmark ved at løbe fra dette løfte.

Selvom det illegale fiskeri er reduceret som følge af en målrettet kontrolindsats fiskes der stadig ulovligt. Hvis der slækkes på kontrolindsatsen, er der stor risiko for, at det illegale fiskeri endnu engang vil tage overhånd og sætte den skrøbelige fremgang i torskebestanden over styr.

Kontrolindsatsen kombineret med en stor produktion af nye torsk har heldigvis betydet, at bestanden af torsk i den østlige Østersø nu er i klar bedring. Denne positive udvikling sætter regeringen med sit forslag nu måske sætter over styr.

En bæredygtig udnyttelse af de fælles fiskeresurser hænger uløseligt sammen med at kvoterne ikke overskrides. Dette kan på nuværende tidspunkt kun sikres via en målrettet og nærværende kontrol. Derfor er det bydende nødvendigt for den fremtidige bæredygtighed af torskebestanden i Østersøen, at kontrollen ikke slækkes.