CEPOS købt af olielobbyen

Det er jo ikke rigtigt en overraskelse, at der var kulsorte penge bag
CEPOS’ fejlbefængte rapport om dansk vindkraft, som blev
brugt til at lobbyere USA tyndt som et modtræk mod Barack Obamas klimapolitik.
Men at det bare er, hvad vi kan forvente fra både kul- og olielobbyen og fra CEPOS, gør det ikke
mere i orden.

Vindmølleindustrien beder om en forklaring og Mette Gjerskov fra Socialdemokraterne mener, at CEPOS’ arbejde tenderer landsskadelig virksomhed. Jeg mener, at CEPOS burde trække rapporten tilbage. Simpelthen tage de 14 energieksperter og universitetsforskeres ord til sig og indrømme, at det var en smutter, der blev brugt at de helt forkerte mennesker.

CEPOS er en magtfuld og indflydelsesrig meningsdanner i Danmark, hvilket blandt andet kan ses ved, at statsministeren rekrutterer ministre fra dens bestyrelse. Jeg håber inderligt, at den her sag åbner regeringens og mediernes øjne for, hvor utroværdig CEPOS kan være.

Det er ikke godt nok

Nestlé vil afslutte deres samarbejde med palmeolieproducenten Sinar Mas, efter Greenpeace  har afsløret, at Sinar Mas’ produktion af palmeolie har fatale konsekvenser for regnskoven og orangutangens habitater i Indonesien. Dette passer ikke. Nestlé køber stadig palmeolie fra Sinar Mas gennem tredje parter som fx Cargill, der er verdens største mellemhandler af landbrugsafgrøder.

Uanset hvordan Nestlé vender og drejer det, så bliver det ikke andet end spin. Der vil forsat være palmeolie i Kitkat, som er udvundet fra plantager i Indonesien, der har orangutangen og regnskovens liv på samvittigheden.

Nestlé har i de seneste par dage været på overarbejde. Først forsøgte de at få fjernet Greenpeace’ spoofvideo fra Youtube, hvilket de havde succes med for en kort stund. Yderligere har de på deres Facebook side travlt med at forklare sig. Tag et smut forbi og se, hvordan folk har modtaget nyheden om deres Kitkat.

Du kan læse mere om Nestlés medvirken til rydning af regnskoven i Indonesien på Greenpeace’ hjemmeside, og dermed ødelæggelsen af orangutangens habitater samt udledning af store mængder CO2.

Kitkat i problemer

Vores kontroversielle video om Nestlés brug af palmeolie – og bidrag til ødelæggelsen af den indonesiske regnskov (og de orangutanger, der lever der) – har skabt røre i vandene. Filmen er blodig og grum, men også sand.

Nestlé og Youtube fjernede videoen i går på grund af “krænkelse af ophavsretten”, men det har sådan set bare gjort tingene værre for dem. Videoen blev derefter bare spredt på mange forskellige sprog i YouTube og i online-aviser, som f.eks Ekstrabladet. Den er over det hele.

Hvorfor gør vi det? Fordi Nestlé’s produkter – som den Kitkat, der er med videoen – indeholder palmeolie fra leverandører, der ødelægger regnskoven og fjerner orangutangernes habitater, så deres eksistensgrundlag bliver truet. Andre store virksomheder har stoppet denne handel, men Nestlé vender det blinde øje til og fortsætter handlen med det selskab, der mere end noget andet er ansvarlig for udryddelsen af den indonesiske regnskov for at lave palmeolieplantager, Sinar Mas.

Nestlé’s svar lyder sådan:

Nestle har afbrudt sin kontrakt med palmeoliegiganten Sinar Mas, men vil fortsætte med at bruge palmeolie fra andre kilder.
“Vi vil fortsætte med at lægge pres på vores leverandører for at fjerne alle kilder til palmeolie, som er relateret til regnskovens ødelæggelse og til at fremlægge gyldige garantier for sporbarhed, så hurtigt som muligt,” siger virksomheden i en erklæring på sin hjemmeside.

Sinar Mas svarer:

PT Sinar Mas Agro Resources and Technology, Sinar Mas’s palmeolieenhed, har ”forpligtet sig til at indføre en ansvarlig landrydningspolitik og den bedste praksis i landbrugsforvaltning i alle vores plantager,” sagde formand direktør Jo Daud Dharsono i et telefoninterview i dag. “Vi har altid haft kommunikation med Greenpeace og vi vil snart arrangere et møde og få en dialog med dem,” sagde han.

Som The Sun (UK) pænt udtrykker det, dette er en Kitkatastrofe. Og det stopper ikke, før Nestlé afbryder al brug af palmeolie fra firmaer, der rydder regnskov.

To skridt tilbage men mulighed for et lille et frem

Når EU’s miljøministre idag sidder samlet i Bruxelles sker det i lyset af et klimatopmøde i København, der floppede med et brag. Klimatopmødet havde alle de rigtige kort på hånden; et godt skelet til en juridisk tekst, 120 stats- og regeringsledere og en stor opbakning i befolkningen. Nu skal de så bestemme, hvordan vi kommer videre.

Og det synes at være ved at gå baglæns. I rådskonklusionen fra miljøministrenes møde 2. marts sidste år blev det efter hårdt pres fra Holland og Danmark (Connie Hedegaard) fastslået, at klimabistanden til fattige landeskulle være “nye og ekstra midler” – altså ikke tages fra eksisterende u-landsmidler. Dette var i helt i tråd med den vedtagne “køreplan” fra klimatopmødet i Bali i 2007. Den betingelse om “nye og ekstra” er blevet fjernet i dag. Der er ikke længere et krav til EU-forpligtelsen om at levere 2,4 mia. euro om året 2010-2012. Det er skammeligt og pinligt!

Rådskonklusionen fra marts sidste år understreger også nødvendigheden af, at Københavnsaftalen skulle indeholde forpligtende kvantitative emissionsbegrænsninger eller reduktionsforplgtelser for i det mindste klimakonventionens annex 1 lande. Men dagens rådskonklusion begrænser sig til at tale om et “vellykket udfald” i Cancun.
Der er dog i skrivende stund stadig mulighed for, at dagens rådsmøde også kommer til at indeholde et lille skridt frem i retning mod en ambitiøs, fair og juridsk bindende klimaaftele. Det afgøres af den formulering, man enes om med hensyn til at opgradere sit betingelsesløse reduktionsmål fra 20 til 30 % i 2020. Det håber jeg stadig på. For hvis EU’s miljøministre ikke beslutter sig for at få stoppet EU’s “vent og se holdning”, har de intet lært af klimafiaskoen
i København.

Vi tar 30 mere

30 år er ingen alder og så alligevel. 30 år giver erfaring, tyngde og netværk. 30 år giver en lang liste af resultater og sejre i bagagen. Greenpeace i Danmark blev oprettet af en gruppe unge journalister og studerende, der ville følge sporene fra de modige mennesker, der i 1971 sejlede i retning af de amerikanske atomprøvesprængninger ved Amchitka. De ville gøre en forskel. I begyndelsen handlede det meget om at stoppe nedslagtningen af hvaler, der var stærkt truede af den store, kommercielle fangst. Senere satte de første danske Greenpeace’ere deres energi ind på at stoppe kemikaliedumpninger – og afbrændinger i blandt andet Nordsøen.

Mange år er gået siden det danske kontor blev oprettet i Gert Sørensens mors stue, og Greenpeace er nu en etableret del af den danske miljøbevægelse og globalt en af verdens største miljøorganisationer. Vi har fået gjort kommerciel hvalfangst ulovlig, lukket Barsebäck, gjort dumpninger af kemikalier og olieplatforme ulovligt, og kan tage en stor del af æren for, at der ikke findes gensplejsede fødevare på de danske supermarkedshylder.

En af de kampagner, jeg selv har nydt mest, er Greenpeace’ arbejde mod miljøskadelige stoffer – farlig kemi. Selv om problemet langt fra er løst endnu er det en kendsgerning at vedholdende og målrettet kampagnearbejde igennem mere end 20 år kulminerede med vedtagelsen EU’s mest omfattende forordning nogensinde – REACH i 2006 – der allerede i dag har fået markant indflydelse på anvendelse af farlig kemi i hele verden. Kemi-kampagnen udmøntede sig i aktioner mod dumpning af farlig kemiaffald i havet ved med gummibåde at lægge sig under de faldende tønder og i afsløringer af ulovlige og skandaløse kemikaliedumpninger på Thule-basen i Grønland og afsløringer af kemirester i almindelige menneskers blod. Kampagnen har været med til fundamentalt at ændre den måde, vi omgås kemi på i hele verden.
Greenpeace er uden skyggen af 30-års kriser. Under klimatopmødet i København satte vi alle sejl ind. Og selv om det ikke lykkedes at overtale vores politikerne til at sikre kloden mod klimaforandringer med en stærk klimaaftale, så lykkedes det os at sikre, at de ikke slap af sted med at grønvaske det ynkelige resultat. Og jeg tror ikke, der er mange, der er i tvivl om, at vi i Greenpeace var til stede, og at vi havde høje forventninger til politikerne.

Verden står lige nu overfor en større miljømæssig udfordring end nogen sinde før. Også selv om den ikke griner os op i ansigtet lige så tydeligt som firsernes gule slam eller store, snavsede olieplatforme på vej ned i havets glemsel, truer klimaforandringerne både vores sundhed, vores have og vores dyr. Klimaforandringerne kan, selvom de allerede nu er årsag til millioner af nye klimaflygtninge hvert år, synes et stykke ude i fremtiden. Men klimaet er sådan skruet sammen, at de forbedringer, vi gør i dag, først kommer til udtryk om fyrre år. Derfor er der ikke et sekund at spilde. Vi skal have en global aftale, der bremser udledningerne af drivhusgasser drastisk og hurtigt. Vi ser det fortsat som vores vigtigste opgave sørge for, at politikerne og industrien aldrig glemmer, at jorden har vi ikke arvet fra vores forældre, men lånt af vores børn og børnebørn.

Greenpeace sejrer ved svensk domstol

Sidste år lagde Greenpeace 203 sten på havets bund i Kattegat for at beskytte havbunden og de dyr der lever der imod bundtrawling.

Den højeste miljøret i Sverige – miljøhøjesteretten, har nu endeligt afgjort at stenene beskytter området, og at aktionen derfor var lovlig.
Nu må den danske regering – med miljøminister Karen Ellemand og fødevareminister Henrik Høegh i spidsen – tage ansvaret for at beskytte de danske havområder. Ikke bare imod bundtrawling, men også imod alle de andre trusler så som overfiskeri, iltsvind og giftige kemikalier.

Det er glædeligt, at Greenpeace nu har rettens ord for, at vi gjorde det rigtige med vores sten i Kattegat sidste år. Men det er en så uendelig lille del af havet, 203 sten kan beskytte, og vores hav har desværre akut brug for kunstigt åndedræt, det gisper nemlig efter vejret.
Desværre har den danske regeringen intet gjort for at komme vores hav og de dyr der lever der til undsætning.

Af de 8 marine naturtyper der optræder på EU’s habitatdirektiv fra 1992 vurderes de alle til at være i dårlig stand, torsken i Kattegat er en af de mest truede bestande i Europa og ålen er ved at forsvinde fra vores farvande. Samtidig kæmper havet med alt for mange næringssalte og iltsvind.
For at få et sundt og produktivt hav og fisk på bordet også i fremtiden, er det simpelthen nødvendigt at beskytte store dele af havet i fuldt beskyttede ”no take” zoner.

Derfor bør fødevareminister Henrik Høegh og miljøminister Karen Ellemand i de kommende naturplaner for vores havområder, sørge for at netop sådanne områder bliver en realitet.

Er Karen Ellemann naturens kvinde?

De færreste havde troet, at den tidligere miljøminister Troels Lund Poulsen kunne andet end at køre traktor og snakke natur, mens han bød endnu en snæbel velkommen. Men det lykkedes faktisk for Troels Lund at arbejde for stop af import af farligt træ i EU, ligesom han fik sat cocktaileffekter af kemikalier på EU Kommissionens dagsorden.
Det er i det spor, den nye miljøminister Karen Ellemann skal fortsætte, og der er rigeligt at tage fat på. Det lykkedes nemlig overhovedet ikke for Troels Lund at beskytte de danske havområder. Jeg tvivler på, at han overhovedet spejdede derud! Livet i de danske have lider, Danmarks Natura 2000-områder er helt ubeskyttede og flere havparker skal udpeges. Havets natur- og dyreliv lades i stikken til fordel for fiskerierhvervet. Ude af øje, ude af sind? En rigtig miljøminister beskytter også den natur, vi ikke lige ser i hverdagen. Det kræver format, og det tror jeg på, at Karen Ellemann har – indtil andet er bevist, i hvert fald.

Jeg nævnte den tidligere ministers arbejde imod ulovlig import af træ. Typisk træ, der kommer fra unik regnskov, vi alle gerne vil beskytte. Vi ønsker ikke ulovligt fældet træ i soveværelset og på terrassen. Hvis Karen Ellemann ikke kan opnå et forbud i EU, bør hun som minimum fremsætte et forslag til dansk lovgivning på området, som fuldt modsvarer den danske regerings ambitioner til EU-lovgivningen.

Miljøministeren lander på den nye taburet i et særligt år; biodiversitetens år. Verdens lande mødes til oktober i Japan, mens naturen er i krise. Forstærket af klimaeffekterne er alverdens habitater og arter under pres. Mange vil uddø for evigt. Det er en kæmpe udfordring for den nye minister at foretage et grundlæggende eftersyn af danske sektorpolitikker som landbrug, fiskeri, energi og transport. Det er bydende nødvendigt, hvis ellers Danmarks og EU’s mål på den kommende biodiversitetskonference er at stoppe tab af biodiversitet senest i 2020 samt begynde genopretning.
Disse er nogle af de vigtigste udfordringer for Karen Ellemann. Der er nok at tage fat på, og Greenpeace vil fra dag ét holde skarpt øje med, at hun lever op til forventningerne.

Gør facebook grøn indefra

Facebook meddelte for nylig, at virksomheden vil bygge et kæmpe datacenter i Oregon, USA, fyldt med de nyeste energieffektive computere. Computere der skal tjene flere hundrede millioner brugere på det sociale netværk. Men virksomheden har planer om at placere centeret et sted, hvor elektriciteten fremstilles ved afbrænding af kul – den mest beskidte energikilde, og den største enkelte kilde til den klimaændringerne.

I Greenpeace mener vi, at facebook burde køre på 100 % vedvarende energi. Især fordi datacentre som den nye facebook-server og skiftet til cloud computing vil få efterspørgslen på energi til at stige voldsomt. Virksomheder, der forsyner deres datacentre med energi fra kulafbrænding er med til at støtte den største enkelte kilde til menneskeskabt CO2-udledning.

En anden stor it-virksomhed, Yahoo, har for eksempel bygget et datacenter nær Buffalo, New York, der får strøm fra vandkraft. Facebook – og alle andre it-virksomheder bør bruge deres indflydelse og placere strømslugerne der, hvor den vedvarende energi er tilgængelig. Det er noget vi blandt andet arbejder for med vores Cool it-kampagne, hvor virksomhederne kan presse på for en politik, der bringer mere vedvarende energi til USA’s elnet.

Facebook har reageret på kritikken ved at pege på energieffektiviteten i design- og udstyrspecifikation. Men selv energieffektive datacentre bruger meget strøm til at køre computere, back up-systemer og køleanlæg. Og det sidste, vi har brug for, er at skabe større efterspørgsel efter energi på steder, hvor der kun er beskidt energi til rådighed.

Hvis din facebook-side kører på beskidt energi, så bidrager du også til øget CO2-udledning og klimaændringer. Fortæl derfor facebook på deres egen side, at de skal forsyne deres datacenter med 100 % vedvarende energi: www.greenpeace.org/coalfacebook

Godt Eva Kjer Hansen – men stop ikke her!

Torsken i Kattegat har det elendigt! Det er faktisk en af de fiskebestande i Europa, der har det værst. Derfor er det godt, at Eva Kjer Hansen står fast på, at den plan, der er for genopretning af torsk i Kattegat følges.

Til trods for, at hun er under enormt pres fra både Danmarks Fiskeriforening og formanden for Læsø fiskeriforening for, at der skal gives flere dage til at fiske i, vakler ministeren heldigvis ikke.

Det er godt, at fødevareministeren forsvarer torskegenopretningsplanen, men for at rette op på års katastrofal forvaltning, trawlfiskeri og overudnyttelse er der også brug for, at Eva Kjer Hansen beskytter flere vigtige habitater for blandt andre torsk, og ikke mindst at hun sørger for en fuld beskyttelse af Natura 2000-områderne imod fiskeri.

Kattegattorsken er også grunden til at Danmark og Sverige i 2008 blev enige om at lukke et område i Kattegat fra 1. januar 2009 i en foreløbig periode på tre år. Det er netop sådanne tiltag, der er brug for i Kattegat, der i årevis har været hjemsted for et kraftigt overfiskeri, der på ingen måde har kunnet stå mål med den tilgængelige resource.

Torsken i Kattegat har simpelthen brug for et mindre fiskeri og for, at der lukkes områder permanent for, at bestanden kan komme sig. I Norge er bestanden af kysttorsk i tilbagegang. Her mener forskningschefen for Havforskningsinstituttet, at den ”fredning” isen giver, kan gå hen at blive kysttorskens redning – simpelthen fordi torsken på grund af isen får fred på gydepladserne fra blandt andet fiskeri.

Så det er bare med at komme i gang med at beskytte områder på havet, hellere i dag end i morgen, så der også er fisk til de kommende generationer af forbrugere og fiskere.

Arktis-ekspedition vinder fotopris

Et stort tillykke til vores dygtige fotograf, Nick Cobbing, der lige har vundet sølv i den prestigefyldte fotokonkurrence ’World Press Photo’.  Hans billeder er helt fantastiske, så vi har samlet en lille kollektion her.

Vinderbilledet og de andre er taget under Greenpeace’ ekspedition til Arktis sidste sommer, hvor uafhængige forskere ombord på vores forskningsskib Arctic Sunrise blandt andet undersøgte, hvorfor Petermann gletsjeren smelter så utroligt hurtigt. Udover Petermann gletsjeren, der ligger højt mod nord på vestsiden af Grønland, kom den tre måneder lange forbi gletsjere på Østgrønland og til Svalbard.

Tre forskerhold afløste hinanden på turen og blandt andet på baggrund af deres alarmerende resultater, kræver Greenpeace nu et moratorium i Arktis. Det område, der tidligere var dækket af is, bør helt skånes for al industriel aktivitet som fx olieboring, olieudvinding og industriel fangst.